Angst for skydevåben?
Giver tanken om skydevåben dig angst? Så er det muligt, at du lider af hoplofobi.
Personer, som har hoplofobi, er nemlig enormt bange for skydevåben og kan opleve psykisk og fysisk uro bare ved tanken om dem.
Omfanget af frygten kan variere fra person til person.
Nogle med hoplofobi er bange for en eller flere bestemte typer af skydevåben, mens andre frygter alle former for skydevåben.
For mennesker med hoplofobi kan angsten medføre, at de ikke kun føler sig utrygge og usikre ved at være i nærheden af skydevåben, men også ved at se film og billeder med disse våben.
Frygten kan i nogle tilfælde også forbindes med angst for vold eller krig.
Om hoplofobi
Hvorfor får man hoplofobi?
Hoplofobi kan være forårsaget af en række forskellige ting. Her er 4 eksempler på, hvad hoplofobi kan skyldes:
- Traumer: Hoplofobi kan være opstået som følge af en eller flere traumatiske oplevelser, hvor skydevåben har været indblandet. Det kan eksempelvis være, at du er blevet truet med en pistol eller har været vidne til vold, hvor skydevåben har været indblandet.
- Genetik: Angst er arveligt og nogle mennesker har derfor højere sandsynlighed for at udvikle angstlidelser såsom hoplofobi.
- Miljømæssige faktorer: Er du vokset op i et miljø, hvor våben har været frygtet, kan det have smittet af på dig. Omvendt kan hoplofobi også opstå, hvis man har været i et voldeligt miljø, og på den måde har dannet en frygt for dem.
- Psykiske sygdomme: Mange psykiske sygdomme går hånd i hånd, og har du én diagnose, er det ofte tænkeligt, at du muligvis har flere.
6 eksempler på situationer, der kan udløse din hoplofobi
- At være i nærheden af skydevåben
- At se film eller billeder, der indeholder skydevåben
- At læse om skydevåben eller om brug af andre våben
- At høre andre snakke om våben
- Tanken om vold og død
- Lyden af et skydevåben, der bliver affyret
Mister du kontrollen, når du ser actionfilm, læser bøger, eller nyhederne breaker en nyhed om krig eller vold? Du kan genvinde kontrollen. Og vi er klar til at hjælpe dig.
Flemming Bust, Angst.dk
Her er 4“normale” følelser, der kan være forbundet med angst for skydevåben
- Uro: Personer med hoplofobi kan opleve en enorm uro i kroppen, når de tænker på, eller er i nærheden af, skydevåben.
- Nervøsitet: Personer med hoplofobi kan være nervøse for at skulle se på eller høre om skydevåben. De kan samtidig blive nervøse ved tanken om de skader, skydevåben kan forårsage.
- Panik: Hoplofobi kan skabe panik, når man er i nærheden af, eller tænker på, våben.
- Frygt: Personer, som lider af hoplofobi, vil ofte opleve frygt forbundet med skydevåben. Det kan være frygt for selve våbnene og for de ting, som ofte associeres med skydevåben, såsom krig og vold.
3 gode råd til at håndtere din hoplofobi
- Undersøg, hvad der forårsager din hoplofobi: Har du været igennem noget traumatisk, som har udløst din frygt for våben? Ved at komme til bunds i, hvad der er skyld i din angst, vil du sandsynligvis have lettere ved at behandle din hoplofobi.
- Fokuser på din vejrtrækning: Når du oplever at blive bange for skydevåben, så tag nogle dybe vejrtrækninger og mind dig selv om, at du ikke er i fare.
- Søg professionel hjælp: Det er altid en fordel at snakke med en professionel om din angst, så du kan få den rigtige behandling, som kan hjælpe dig videre med din fobi.
Angst symptomer
Mange sætter netop disse ord, følelser og tanker på deres angst symptomer.
Uvirkelighedsfølelse
UvirkelighedsfølelseKæbespændinger
KæbespændingerBekymring
BekymringSelvskadende adfærd
Selvskadende adfærdMundtørhed
MundtørhedAfmagt
AfmagtScroll til højre
9 almindelige symptomer på hoplofobi
- Frygt ved tanken om skydevåben
- Undgåelse af steder, som er associeret med vold
- Konstant frygt for at blive overfaldet med et skydevåben
- Panik ved tanken om voldelige konflikter
- Fysisk utilpashed
- Frygt for krig
- Panikanfald
- Svedeture
- Kvalme
Læs også: Hvad er angst symptomer?
Hoplofobi behandling
Behandling af hoplofobi hos angst.dk følger disse 5 trin
- Identifikation af kernetro: Terapeuten identificerer de grundlæggende overbevisninger, du har om våben, som forårsager frygten.
- Traumebevidsthed: Du og terapeuten undersøger tidligere oplevelser, der kan have forårsaget traume og frygt for våben.
- Følelsesregulering: Du lærer teknikker til at regulere angst og frygt, når du udsættes for triggers (f.eks. billeder af våben).
- Omprogrammering af nervesystemet: Gennem øvelser omprogrammeres din hjernens reaktion på våben-relaterede triggers.
- Positiv forstærkning: Du belønnes for fremskridt for at omprogrammere din hjerne til ikke at frygte våben. Målet er at skabe nye, positive neurale forbindelser.
Disse 5 trin sigter mod at give dig en dybere forståelse og bedre håndteringsstrategier for din hoplofobi, hvilket kan føre til et mere opfyldt og angstfrit liv.
Se behandlinger herOfte stillede spørgsmål
Hvad er hoplofobi
Hoplofobi er en angstlidelse, der er forårsaget af frygten for skydevåben.
Nogle mennesker med denne fobi oplever en frygt for specifikke skydevåben, såsom pistoler eller maskingeværer, mens mange andre har en generel angst for skydevåben.
Hvad er symptomer på hoplofobi?
Symptomer på hoplofobi kan spænde vidt, men mange vil opleve en enorm uro i kroppen ved tanken om skydevåben.
Det kan lede til hjertebanken, svedeture og åndenød.
Nogle med hoplofobi oplever desuden at være bange for at være specifikke steder, de associerer med våben.
Hvordan føles hoplofobi?
Hoplofobi føles forskelligt fra person til person.
For nogle er frygten for våben konstant, mens andre oplever angsten, når deres tanker ledes hen på skydevåben.