6 forældre tips til børn med angst

Som forælder kan det være utrolig svært at se sit barn lide under angst.  Der er heldigvis flere måder, du som forælder kan støtte og hjælpe dit angste barn på.

Forfatter: Flemming Bust

Opdateret:

Læsetid: 6 min.

Vi har samlet 6 tip til, hvordan du kan støtte børn med angst

Disse 6 tip er baseret på forskellige anerkendte teorier og metoder inden for psykologi og biologi.

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser blandt børn og unge i Danmark.

Sundhedsstyrelsens tal fortæller at omkring 10% af børn og unge kæmper med angst i en grad, der påvirker deres hverdag og trivsel. 

Som forælder kan det være utrolig svært at se dit barn lide under angst. 

Man føler sig magtesløs og frustreret over ikke at kunne fjerne barnets angst. 

Der er heldigvis flere måder, du som forælder kan støtte og hjælpe dit angste barn på. 

Her følger 6 vigtige tips til børn og angst:

1. Vær en tryg base for dit barn

Et af de vigtigste elementer i at hjælpe et angstramt barn er at være en tryg base for barnet.

Det indebærer:

  • At vise barnet ubetinget kærlighed og accept. Accepter og elsk barnet, som det er, med alle dets følelser og reaktioner – også angsten.
  • At være følelsesmæssigt tilgængelig og nærværende. Vis at du altid er der og har tid til at lytte og snakke, når barnet har brug for dig.
  • At være rolig og afbalanceret i din adfærd. Dit barn spejler dine følelser via spejlneuroner i hjernen, så din ro smitter af på barnet.
  • At skabe en tryg base med faste rutiner og forudsigelighed. Hold fast i rutiner og undgå kaos, da det øger barnets utryghed.
  • At møde barnet med varme, forståelse og tålmodighed – ikke vrede eller utålmodighed, hvis barnet har det svært.
  • At rose og anerkende barnet for alt det, det gør godt – ikke kun fokusere på problemerne.

Når barnet føler sig trygt og forankret hos dig, er I skabt et solidt fundament at arbejde ud fra i forhold til at tackle barnets angst. 

Ifølge tilknytningsteorien, som er en af de mest anerkendte teorier om børns udvikling, er det afgørende for et barns trivsel og selvværd, at det har en tryg tilknytning til mindst én omsorgsperson, som det kan regne med og søge omsorg hos.

En tryg tilknytning hjælper barnet med at regulere sine følelser, udvikle sin identitet og lære at håndtere stress og udfordringer.

2. Hjælp barnet med at forstå og regulere angsten gennem neuroaffektiv terapi

Neuroaffektiv terapi er en tilgang, der kan hjælpe børn med at forstå og regulere angst. 

Den bygger på principper om samspil mellem hjerne, krop og følelser

For at hjælpe barnet kan du:

  • Forklare barnet, hvordan hjernen aktiveres af angst. Hjernen sender alarm, som skaber de fysiske fornemmelser i kroppen og de følelsesmæssige reaktioner.
  • Lære barnet at mærke de tidlige kropslige tegn på angst, før den eskalerer. Fx muskelspændinger, hurtigere vejrtrækning etc. Desto før angsten opdages, desto lettere er den at regulere. 
  • Guide barnet i grounding-øvelser, som fx at spænde og slappe muskler, trække vejret dybt eller massere kroppen. Det hjælper med at “lande” kroppen og nervesystemet.
  • Hjælpe barnet med at sætte ord på de følelser, kropsfornemmelser og tanker, der opstår. Benævnelse hjælper med regulering.
  • Lade barnet tegne eller på anden måde udtrykke, hvordan angsten føles og opleves. Det skaber indsigt og afstand. 
  • Rose barnet, når det er lykkedes at opdage angsten tidligt og bruge redskaber til selvregulering. Fejl er en del af processen.
  • Undgå at kritisere barnet, da det øger skam og negativ affekt i hjernen. I stedet validér barnets oplevelse og guid det.

Neuroaffektiv terapi giver barnet redskaber til at forstå sammenhængen mellem krop, hjerne og følelser.

Det skaber kontrol og handlerum i forhold til angsten.

3. Vær en god rollemodel for dit barn

Som forælder er man automatisk en rollemodel for sit barn.

Derfor er det vigtigt at være bevidst om, hvordan du selv håndterer angst og udfordringer i livet. 

Børn spejler nemlig i høj grad deres forældres adfærd.

For at være en god rollemodel kan du:

  • Være åben om, hvordan man selv tackler angst og nervøsitet. Hvis man som forælder også kæmper med angst, kan man dele åbent om det og vise, hvordan man håndterer det.
  • Tackle egne udfordringer på en konstruktiv måde. Mød dine egne udfordringer med et positivt mindset.
  • Udvis mod og gå forrest ved at tage familien med ud i nye situationer og prøve nye aktiviteter. Beløn dig selv og barnet, når I er modige.
  • Fokusere på muligheder frem for begrænsninger ved situationer, der umiddelbart virker skræmmende eller svære.
  • Være fleksibel og omstillingsparat. Vis at man kan håndtere forandringer og det ukendte på en positiv måde.
  • Rose og anerkende dig selv og barnet for jeres indsats – ikke kun resultatet. Fejl er okay og en del af processen.

Når barnet ser dig som forælder tackle angst og udfordringer konstruktivt, lærer barnet af det og spejler den adfærd.

Det skyldes, at dit barn spejler dine følelser gennem nogle særlige hjerneceller, som kaldes spejlneuroner

Spejlneuroner er hjerneceller, der aktiveres, når vi observerer eller imiterer andre menneskers handlinger, følelser og intentioner. Spejlneuroner er med til at skabe empati, social læring og tilknytning mellem mennesker .

Når dit barn spejler dine følelser gennem spejlneuronerne, betyder det, at dit barn oplever de samme følelser i sig selv, som du udstråler.

4. Vær en god samarbejdspartner for dit barn 

For at støtte barnet er det vigtigt at samarbejde med barnet fremfor at overtage.

Gode takter er:

  • Spørg ind til barnets oplevelse af angsten og lad barnet være med til at finde løsninger.
  • Pres ikke barnet til at gøre noget, det ikke er trygt ved eller parat til. Respekter dets grænser.
  • Ros barnet for initiativ til selv at ville prøve nye ting og tackle angsten – ikke kun resultatet.
  • Hjælp barnet med at sætte små delmål og fejre de små sejre undervejs. Store mål kan virke overvældende.
  • Vis tillid til, at barnet nok skal klare det, og giv det ansvar. Undgå at overtage opgaver, barnet selv kan.
  • Undgå at bebrejde eller straffe barnet, hvis det har det svært med angsten. Det skaber kun mere angst.
  • Vær tålmodig på barnets vegne og med barnet. Det tager tid at ændre tanke- og handlemønstre.

Når du samarbejder med barnet fremfor at presse eller overtage, oplever barnet ejerskab og motivation til at tackle angsten. 

Du undgår at blive “redderen”, der gør barnet mere afhængigt.

I stedet bliver du en coach, der motiverer og støtter barnet i dets kamp.

Læs mere om dramatrekanten – og hvordan du undgår redderrollen og træder over i den coachende rolle.

5. Træn mindfulness og vejrtrækning sammen med dit barn

Mindfulness og vejrtrækningsøvelser er effektive redskaber til at lære børn at regulere angst. 

Derfor kan du med fordel:

  • Lave korte mindfulnessøvelser sammen med barnet, fx krops-scanning. Få barnet til at mærke sin vejrtrækning og kropsfornemmelser i nuet uden at dømme.
  • Lære barnet rolig vejrtrækning ud fra maven, når angsten melder sig. Træk vejret sammen med barnet.
  • Guide barnet gennem visualiseringer, hvor det forestiller sig et rart og trygt sted. Beskriv stedet detaljeret med alle sanser. 
  • Hjælpe barnet med at bruge mantraer, det kan gentage for sig selv for at skabe indre ro. Et mantra kunne være “Alt er okay” eller “Det skal nok gå”.
  • Sørge for at træne mindfulness og vejrtrækning regelmæssigt sammen med barnet, så det bliver en del af barnets værktøjskasse, når angsten vokser.
  • Rose og anerkende barnet, både for at øve sig og når det er lykkes at bruge teknikkerne. Undlad at fokusere på fejl.

Disse øvelser hjælper barnet med at flytte fokus væk fra angstskabende tanker og finde ro i nuet, kroppen og vejrtrækningen.

Når I træner sammen, styrkes relationen også.

6. Fysisk aktivitet og motion som angstregulerende redskab

Fysisk aktivitet og motion kan være effektive måder at reducere angst og stress på. Som forælder kan man:

  • Tage barnet med ud at løbe, cykle eller gå tur i naturen. Den friske luft og de rolige omgivelser virker beroligende.
  • Lave sjove lege og øvelser sammen med dit barn, der får pulsen op. Det frigiver endorfiner og reducerer stresshormoner. 
  • Lære barnet at bruge yoga, der kombinerer bevægelse og vejrtrækning. Nogle stillinger virker særligt beroligende.
  • Få barnet til at spille bold, løbe på trampolin eller anden aktivitet, der får det til at bruge sin energi og kropsligt ”ryste angsten af sig”. Endnu bedre gør det sammen med dit barn og hav det sjovt.
  • Stå sammen op og strække, hoppe eller lave mavebøjninger, når angsten melder sig pludseligt. Det skifter barnets fokus.
  • Ros barnet og giv highfives, når I har været aktive sammen. Motion samt din anerkendelse virker angstreducerende.
  • Gør motion til en fast familiemæssig aktivitet, så det integreres naturligt i hverdagen. Gentagelse cementerer det som redskab.

Når I motionerer sammen, styrkes også relation og tillid, som er afgørende for barnets tryghed.

Fysisk aktivitet reducerer angst på både kort og langt sigt.

Jeg håber, disse seks punkter kan give nogle redskaber og indspark til, hvordan du som forælder bedst muligt kan støtte og hjælpe dit barn med at håndtere angst. 

Det vigtigste er at vise ubetinget kærlighed og stå sammen med barnet i kampen mod angsten.

Og meget gerne have det sjovt sammen i forløbet.

Angst.dk » Børn » 6 forældre tips til børn med angst