Afstand og angst: Når du skubber andre væk
At du skubber andre væk er sjældent ligegyldighed. Det er ofte et nervesystem, der har lært, at afstand giver lettelse.
Hvad vil det sige at skubbe andre væk?
At skubbe andre væk er sjældent dramatisk. Det viser sig oftest som afbud i sidste sekund, samtaler holdt på et sikkert og overfladisk niveau, eller kommunikation flyttet til kanaler, man selv kan styre – tekst frem for telefon, mail frem for møde.
Mønstret bygger sig langsomt op. Det starter som en enkelt afværgereaktion og ender som standardindstillingen.
Hvordan føles det at trække sig?
Et ubehag før tanken. En invitation møder først et svagt ubehag, længe før der er taget nogen bevidst stilling til den.
En falsk ro. Enerum føles som lettelse, selv om belastningen bare er sat på pause, ikke løst.
Til stede, men ikke med. Man kan sagtens være fysisk i et rum, uden at være det indeni.
Kan angst føre til, at man skubber andre væk?
Ja. Hjernens alarmcenter scanner sociale situationer for vurdering, afvisning og tab af kontrol – ikke kun for konkrete farer. Nervesystemet trækker ressourcer væk fra forbindelsen, fordi det opfatter situationen som en risiko.
Tilbagetrækning virker med det samme, og det er præcis problemet: Nervesystemet lærer, at undgåelse giver lettelse, og næste gang aktiveres alarmen lidt hurtigere.
Afstanden føles som ro, men den er lånt – belastningen er stadig der, den er bare sat på pause.
Hvad der ellers kan forstærke det
Stress reducerer kapaciteten til at håndtere sociale krav, så selv lette kontakter begynder at koste for meget. Nedsat overskud i pressede perioder kan give samme mønster, uafhængigt af angst.
Hvad hjælper, når trangen til at trække sig er stor?
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Tag et par langsomme vejrtrækninger – det dæmper aktiveringen mekanisk.
- Ret opmærksomheden mod det, der bliver sagt, i stedet for mod dig selv.
- Sæt en fast tidsramme for opholdet, hvis det gør det lettere at blive.
- Vent med at melde fra til dagen før. Trangen er størst, når der er længst til.
Det, der flytter noget over tid
Kontakt på egne præmisser – eget format, eget tidspunkt – er lettere at begynde med og fortsætte. Aktiviteter med et konkret indhold, som gør forbindelsen til et biprodukt frem for et mål i sig selv, sænker presset på den sociale præstation.
- Lettelsen ved et afbud er ægte, men kortvarig. Belastningen står stadig og venter.
- Nervesystemet opdaterer sig på erfaringer, ikke på beslutninger om at gøre noget andet.
Når det hænger sammen med angst
For nogle er der altid en dør på klem. Folk må gerne komme tæt på, bare ikke så tæt, at der ikke er en vej ud. Det sociale liv bliver en række halve ja’er, og hverken friheden eller forbindelsen lander helt.
For andre handler det om præmisserne. En invitation, andre har arrangeret, møder modstand – også når indholdet i sig selv er noget, de godt kan lide.
Og for nogle er tilbagetrækningen en hensyntagen: De trækker sig, når de mærker uro i rummet, for ikke at gøre den værre. Alle tre veje ender samme sted, og de går igen på tværs af angstlidelser.
Uroen viser sig sjældent ét sted alene. Se resten under angstsymptomer – kropslige, følelsesmæssige og dem, der ligger i adfærden.
Ofte stillede spørgsmål om at skubbe andre væk
Ja. Nervesystemet kan opfatte sociale situationer som en risiko og reagere med tilbagetrækning, før nogen bevidst beslutning er taget.
Kortvarigt er det en forsvarsreaktion og ikke i sig selv skadeligt. Over lang tid er vedvarende isolation forbundet med forstyrret søvn og forhøjet stressniveau.
Fordi nervesystemet øver sig i at undgå, ikke i at tolerere. Det, der tidligere krævede lidt overvindelse, kræver med tiden mere.
Ja. Stress, lavt overskud i en presset periode eller almindelig introversion kan også give lyst til at holde afstand.
Hvad er angst?
Afstand kan føles som ro og koste kontakt. Overblikket forklarer, hvorfor byttet virker fristende.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- Anxiety.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.