Selvskadende adfærd og angst: Derfor kan det føles som en udvej
Selvskadende adfærd melder sig, når angst og indre uro vokser sig så store, at de føles umulige at bære på nogen anden måde.
Hvad er selvskadende adfærd?
Selvskadende adfærd er, når man gør noget fysisk mod sin egen krop for at håndtere en følelsesmæssig smerte, der føles for stor til at bære på anden vis. Det er ikke et forsøg på at dø – det er oftest et forsøg på at overleve et øjeblik, der føles uudholdeligt, ved at gøre den indre uro til noget konkret og håndgribeligt.
Er trangen til at skade dig selv til stede lige nu, er det vigtigere at få fat i hjælp end at læse videre.
De former, adfærden kan tage
Uroen bliver for stor til ord. Følelsen kan være så overvældende, at der ikke er sprog nok til at forklare den, hverken til sig selv eller andre.
Handlingen giver en kortvarig lettelse. Bagefter kan der komme en form for ro – ikke fordi noget er løst, men fordi kroppen har fået et konkret signal at forholde sig til i stedet for den formløse uro.
Skammen kommer bagefter. Mange skjuler det for andre, hvilket kan gøre det svært at bede om hjælp, selv når trangen vender tilbage.
Hvad der ellers kan ligge bag
Selvskadende adfærd hænger ofte sammen med andet end angst alene – afmagt, en følelse af ikke at slå til, eller vanskelige følelser, der ikke har fundet et andet sprog. Det gør det ikke mindre vigtigt at tale om, uanset hvad der ligger bag.
Andre veje ud af det, der presser på
- Ring eller skriv til Livslinien (70 201 201, alle dage kl. 9-5, også chat på livslinien.dk) – anonymt og gratis.
- Sig det højt til én person, du er tryg ved, eller til en fagperson – det er det, der for de fleste rykker mest på sigt.
- Læg noget koldt (en isterning, koldt vand) i hånden, mens trangen står på – det giver en kraftig, konkret sansning uden at skade kroppen.
- Vent ti minutter, før du handler på trangen. Den topper og aftager ofte, ligesom andre stærke følelser.
- Selvskade er ikke et råb om opmærksomhed – det er et forsøg på at håndtere noget, der føles uhåndterligt.
- Skammen holder ofte mønstret hemmeligt. Det er det modsatte af skam, der hjælper: at sige det højt.
Når selvskadende adfærd hænger sammen med angst
Fylder trangen mere, end du kan håndtere alene, eller vender den tilbage igen og igen, er det tegn på, at hjælp udefra er det, der rykker noget – ikke kun redskaber til at holde ud i øjeblikket.
Genkender du mere end det her, kan du læse videre om, hvornår angstsymptomer fylder for meget.
Ofte stillede spørgsmål om selvskadende adfærd
Som regel ikke. De fleste, der skader sig selv, forsøger at håndtere en uudholdelig følelse, ikke at dø. Men adfærden skal altid tages alvorligt og tales om med en fagperson.
Fordi det gør en formløs, overvældende uro til noget konkret og fysisk, kroppen kan forholde sig til. Lettelsen er dog kortvarig, og mønstret holder sig selv i gang.
Tal med en fagperson om det, eller ring til Livslinien. Et tilbagevendende mønster er netop grunden til at søge hjælp, ikke et tegn på, at det er for sent at gøre det.
Spørg direkte og lyt uden at dømme. Du behøver ikke have løsningen – det vigtigste er, at personen ikke står alene med det, og at I sammen finder frem til professionel hjælp.
Hvad er angst?
Trangen til at gøre uroen mærkbar peger på et system under pres. Overblikket forklarer presset.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Om selvskade.
- Angst og nervøsitet.
- Anxiety.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.