Hvad er irrationelle tanker?

Irrationelle tanker er reaktioner, der ikke matcher situationen: en almindelig hændelse behandles, som var den en trussel. Det centrale er, at de føles sande, mens de foregår.

Hjernen er ikke optaget af, om konklusionen er korrekt. Den er optaget af overlevelse, og den er hurtig. Kroppen reagerer, hjernen finder en forklaring, og forklaringen begynder at ligne en kendsgerning.

Hvordan føles irrationelle tanker?

De starter som en fornemmelse. En uro i kroppen, en spænding i brystet, før der er nogen tanke at pege på.

Forklaringen kommer bagefter. Hjernen leder efter, hvad uroen handler om, og finder noget.

Jo længere de kører, jo mere overbevisende bliver de. Den indre dialog bekræfter sig selv.

Handler det om selve kropsreaktionen frem for indholdet, ligger det tættere på en reaktion, der ikke matcher situationen.

Kan irrationelle tanker skyldes almindelig angst?

Ja. Angst skruer op for trusselsvurderingen, og så bliver det sværere at skelne en reel fare fra noget, der bare ligner en.

Under høj aktivering træder den logiske del af hjernen i baggrunden, opmærksomheden snævrer ind om det oplevede problem, og resten sorteres fra. Sandsynlighed vejer pludselig mindre end konsekvens.

Nervesystemet regner ikke på, hvor sandsynligt noget er. Det regner kun på, hvor slemt det ville være.

Hvad der ellers kan give irrationelle tanker

Udløserne er sjældent dramatiske: en opgave med uklare rammer, en besked der ikke kom, en social situation med ukendt udfald. Fællesnævneren er usikkerhed. Høje interne krav, der ikke tillader fejl, holder systemet i beredskab, og søvnmangel sænker tærsklen yderligere.

Hvad hjælper mod irrationelle tanker?

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 sekunder ind. 6 sekunder ud.

Bryd det fysiologisk, ikke logisk
  • Gør udåndingen længere end indåndingen.
  • Skift opmærksomheden til sanserne: hvad kan du se, høre og mærke lige nu.
  • Sæt navn på reaktionen – 'nervesystemet er i gang' er en præcis beskrivelse.
  • Tag fat på en kort, neutral opgave. Handling bryder strømmen bedre end modstand.

Det, der flytter noget over tid

Undersøg tanken frem for at acceptere den: Hvad er belægget, og hvad er det mest sandsynlige udfald – ikke det værste? At skrive den ned skaber den afstand, der er svær at finde, mens den kører indeni.

Mønstret er lært, ikke medfødt
  • Sort-hvid vurdering og katastrofetænkning er ikke karaktertræk. Det er strategier, systemet har fundet effektive.
  • Det ændrer sig ikke ved at tænke anderledes, men ved at give systemet andre erfaringer at trække på.

Når irrationelle tanker hænger sammen med angst

For nogle melder tanken “det holder nok ikke” sig, før situationen overhovedet er afklaret – ikke fordi noget er galt, men fordi afstand fungerer som sikkerhed.

For andre oversættes uroen ved det ustyrlige til tanker om, hvad der kan gå galt, og hvad der kan gøres for at forhindre det.

Og for nogle følger niveauet, hvordan andre har det. En god dag kan tippe, hvis en anden er fjern. De tre former findes på tværs af angstlidelser.

Nervesystemet giver sjældent kun ét udslag. Hvorfor angst symptomer føles så virkelige, gælder for dem alle.

Ofte stillede spørgsmål om irrationelle tanker

Ja. Under forhøjet beredskab skrues trusselsvurderingen op, og hverdagsting fortolkes som farligere, end de er.

En enkelt reaktion er sjældent et problem. Det bliver det, når mønstret gentages og begynder at styre, hvad du gør og lader være med.

Fordi kroppen leverer den samme alvor, som hvis truslen var reel. Fornemmelsen bekræfter tanken, og tanken bekræfter fornemmelsen.

Ja. Søvnmangel, langvarig stress og perioder med mange uafklarede ting giver samme mønster.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. Clark, D. M.:Behaviour Research and Therapy, 24, 461–470, 1986
    A cognitive approach to panic.
  2. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  3. Craske, M. G. & Stein, M. B.:The Lancet, 388, 3048–3059, 2016
    Anxiety.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming