Hvad er ensomhed?

Ensomhed er en oplevelse af at mangle reel forbindelse – til andre, til et fællesskab eller til noget større end en selv. Det afgørende er ikke antallet af mennesker omkring dig.

Du kan have en fuld kalender og stadig mærke ensomheden som en baggrundsstøj. Og du kan tilbringe en hel dag alene uden at mærke den.

Hvordan føles ensomhed?

En diffus tomhed. En fornemmelse af at have lidt for meget plads indeni.

Rastløshed uden objekt. Uroen er der, men den peger ikke på noget bestemt.

Forstyrret søvn. Svært ved at falde i søvn, eller opvågning for tidligt med uro, der ikke kan navngives.

Skam oveni. En fornemmelse af, at det siger noget om én selv. Det gør det ikke – ensomhed er et signal, ikke en dom.

Kan ensomhed skyldes almindelig angst?

Ja, og de to forstærker ofte hinanden. Når nervesystemet er i beredskab, bliver sociale situationer energidyre. Det, der for andre er en afslappet middag, kræver et ekstra lag opmærksomhed. Over tid er det nærliggende at trække sig – ikke af uvilje, men fordi det er billigere.

Bevægelsen går også den anden vej: længerevarende ensomhed holder nervesystemet i en form for passivt beredskab, som skærper opmærksomheden på mulige sociale trusler.

En besked, der ikke bliver besvaret, registreres skarpere og tillægges mere vægt, end den sandsynligvis har.

Hvad der ellers kan forstærke ensomhed

Et nervesystem på vagt læser tvetydige signaler som afvisning, og så trækker man sig fra situationer, der faktisk kunne være gået fint. Frygt for afvisning kan desuden betyde, at man aldrig rigtig viser sig frem – og dermed aldrig giver forbindelsen en reel chance.

Hvad hjælper mod ensomhed?

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 sekunder ind. 6 sekunder ud.

Når bølgen rammer
  • Gå en tur på 20-30 minutter – det dæmper beredskabet målbart.
  • Skriv ned, hvad du konkret oplever, uden at søge en løsning.
  • Find et fællesskab om et emne, du interesserer dig for. Kontakt gennem en fælles interesse føles anderledes end kontakt om ensomheden selv.
  • Tag fat i noget, der kræver koncentration. Det ændrer ikke følelsen, men det giver systemet et objekt.

Det, der flytter noget over tid

Søvn og ensomhed hænger sammen begge veje: underskud forværrer følelsen, og følelsen forværrer søvnen. Søvnsiden er den mest håndgribelige at gribe fat i. Læg mærke til, hvornår ensomheden typisk slår til – hvilke tidspunkter, hvilke typer kontakt der dræner frem for at nære.

Mere samvær er ikke svaret i sig selv
  • Det, der flytter noget, er ikke mængden af social kontakt, men hvilke former der giver energi frem for at tappe den.
  • Fællesskaber bygget op om en fælles opgave fjerner opmærksomheden fra det sociale selv – og det er ofte dét, der gør dem lettere at være i.

Når ensomhed hænger sammen med angst

For nogle er ensomheden ikke fraværet af mennesker, men gabet mellem den nærhed, de gerne vil have, og den, de tillader.

For andre gør trangen til selv at bestemme præmisserne det svært at etablere den naturlige rytme med at give og modtage støtte – den rytme, der ellers holder ensomheden på afstand.

Og for nogle opstår den i rollen som den, der samler op: der gives meget, og der kommer ikke nok tilbage. De tre mønstre findes på tværs af angstlidelser.

Det her er ét tegn ud af flere. Resten står samlet ét sted: angst symptomer.

Ofte stillede spørgsmål om ensomhed

Ja. Ensomhed handler om kvaliteten af forbindelsen, ikke om antallet af mennesker. Derfor kan den være tydeligst i selskab.

Ja. Sociale situationer bliver mere energikrævende under beredskab, og over tid bliver det nærliggende at trække sig.

Kortvarig ensomhed er en normal del af det at være menneske. Noget tyder på, at den langvarige udgave belaster både søvn og helbred over tid, og derfor er værd at tage alvorligt.

Ja. Livsforandringer, flytning, tab og perioder med få fælles rammer kan give ensomhed uafhængigt af uro.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  2. Sapolsky, R. M.:Holt Paperbacks, 2004
    Why Zebras Don't Get Ulcers.
  3. Craske, M. G. & Stein, M. B.:The Lancet, 388, 3048–3059, 2016
    Anxiety.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming