Afmagt og angst: Når handlingsevnen kortslutter
Afmagt ved angst er en tilstand, hvor handlingsevnen midlertidigt bryder sammen. Ikke fordi viljen mangler, men fordi nervesystemet har aktiveret sin nødbremse.
Hvad er afmagt?
Afmagt er en tilstand, hvor evnen til at handle midlertidigt bryder sammen. Nervesystemet er gået i beredskab og bruger den tilgængelige energi på at beskytte dig, ikke på at føre en plan ud i livet.
Det er ikke det samme som at give op. Det er en nødbremse, der er aktiveret uden din tilladelse.
Hvordan føles afmagt?
Tunge ben. Det kræver unormalt meget bare at rejse sig.
Tanker, der ikke lander. De kører rundt uden at nå frem til noget brugbart.
En afstand til dig selv. En fornemmelse af at se sig selv udefra.
Uro uden indhold. Du er tændt, men ved ikke på hvad.
Kan afmagt skyldes almindelig angst?
Ja. Når nervesystemet registrerer fare, træder den del af hjernen, der vurderer, planlægger og handler, i baggrunden. Forsvarssystemet overtager, og det kender ikke forskel på en reel og en forestillet trussel – det reagerer på signalet, ikke på situationen.
Resultatet kan opleves som total handlingslammelse, selv i en situation der objektivt set kalder på ganske lidt.
Kroppen har ikke besluttet at holde op. Den har besluttet at holde stille – og det er to forskellige ting.
Hvad der ellers kan give afmagt
Langvarig stress og depression dræner det overskud, der ellers gør det muligt at bryde ud af tilstanden. Gentagne forsøg uden resultat kan desuden efterlade en forventning om, at det ikke nytter – og så holder systemet op med at prøve.
Hvad hjælper mod afmagt?
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Sæt farten ned på udåndingen, og gør den længere end indåndingen.
- Placer begge fødder fladt mod gulvet, og mærk kontakten.
- Lad følelsen være til stede uden at forklare den væk.
- Tag én lille, fysisk handling: rejs dig, skift rum, hæld et glas vand op.
Det, der flytter noget over tid
Bevidst små skridt gør mere end store forsætter. Ikke for at løse det hele på én gang, men for at genvinde fornemmelsen af, at handling overhovedet er mulig. Regelmæssig bevægelse sænker samtidig det niveau, tilstanden udløses fra.
- Nervesystemet opdaterer sig på erfaringer med at komme igennem, ikke på beslutninger om at gøre det bedre.
- Ét skridt, der faktisk bliver taget, tæller mere end en plan, der ikke bliver det.
Når afmagt hænger sammen med angst
For nogle udløses den af valgsituationer frem for af farer: en forpligtelse, der føles permanent, aktiverer en uro ved indsnævringen selv.
For andre kommer den, når kontrollen over egne rammer pludselig ikke virker – når situationen er sat af noget udefra.
Og for nogle opstår den, når de ikke kan påvirke en anden persons tilstand, og dermed heller ikke deres egen. Mønstrene findes på tværs af angstlidelser.
Uroen viser sig sjældent ét sted alene. Se resten under angstsymptomer – kropslige, følelsesmæssige og dem, der ligger i adfærden.
Ofte stillede spørgsmål om afmagt
Ja. Under beredskab træder den planlæggende del af hjernen i baggrunden, og evnen til at handle roligt skrumper.
Tilstanden er ubehagelig, men i sig selv ufarlig og midlertidig. Det er den langvarige passivitet, der kan forstærke mønstret.
Fordi det ikke er viljen, der er sat ud af spil, men adgangen til den. Kropslige greb virker hurtigere end forsætter i den tilstand.
Ja. Udmattelse, langvarig stress og perioder med lavt overskud giver en lignende blokering.
Hvad er angst?
Når handlingsevnen kortslutter, er det beredskabet bag angsten, der har taget over. Overblikket samler, hvad det er for et system.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Fear and the defense cascade.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Anxiety.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.