Xenofobi: Ordets betydning, og hvorfor det ikke er en angstlidelse
Xenofobi betyder frygt eller modvilje mod det fremmede. Ordet ender på -fobi, men bruges på dansk som et samfundsbegreb – ikke som navnet på en angsttilstand.
Hvad betyder xenofobi?
Xenofobi betyder frygt for eller modvilje mod det fremmede – mennesker, kulturer eller forhold, der opfattes som udefrakommende.
På dansk er det et samfundsbegreb. Det bruges i den offentlige samtale om holdninger og handlinger, og adjektivet xenofobisk bruges tilsvarende om ytringer og adfærd.
Det er ikke en diagnose, og det bruges ikke om en angsttilstand hos et menneske, der søger hjælp. Derfor er denne side kortere end de øvrige på sitet: Der er ikke en tilstand at beskrive, og det ville være misvisende at behandle den, som om der var.
Hvad kommer ordet af?
Ordet kommer af græsk xénos og phóbos, “frygt”. Og xénos er mere interessant, end du skulle tro, for det betyder to ting på én gang: fremmed og gæst.
I antikken hang de to betydninger sammen i begrebet xenía – den gensidige forpligtelse mellem vært og gæst, som gjaldt netop over for den, man ikke kendte. At tage imod en fremmed var en pligt, ikke et valg.
Det græske ord for fremmed betyder også gæst. Forpligtelsen lå i selve ordet, længe før frygten gjorde.
Det ændrer ikke, hvad ordet betyder i dag. Men forleddet pegede oprindeligt ikke på noget truende.
Hvorfor står ordet så på en fobiliste?
Fordi endelsen -fobi har to liv. Den bruges i de kliniske navne på specifikke fobier – edderkoppeskræk, højdeskræk – og den bruges i almensproget om modvilje og afstandtagen.
Det er den anden brug, der er på spil her. Sammenlign med fotofobi, hvor endelsen bruges medicinsk om lysfølsomhed og heller ikke har med angst at gøre.
En specifik fobi kendes på, at den retter sig mod et bestemt objekt, giver en kropslig reaktion, og at den, der har den, selv oplever reaktionen som uforholdsmæssig. Ingen af de tre ting gælder her.
Xenofobi symptomer: Sådan viser uro ved det ukendte sig
Symptomer på xenofobi står ikke beskrevet noget sted, fordi ordet ikke dækker en angsttilstand. Søger du efter dem, er det som regel uro over for ukendte mennesker, steder og situationer, du leder efter.
Den uro ligger i tre lag, og de melder sig i den rækkefølge.
Kropsligt. Pulsen stiger, munden bliver tør, og skuldrene trækker sig op, allerede før du er nået frem. Kroppen svarer på det uforudsigelige, ikke på noget bestemt.
Tankemæssigt. Opmærksomheden går til det, du ikke kan regne ud: hvem er der, hvad bliver der forventet af dig, hvordan kommer du væk igen. Bagefter kører situationen en runde mere i hovedet.
I adfærden. Du siger nej til det ukendte og holder dig til det kendte – de samme steder, de samme mennesker, den samme rute. Hver gang noget bliver valgt fra, føles det lidt tungere næste gang.
Xenofobi behandling: Hvad der virker på uro ved det ukendte
Behandling af xenofobi findes ikke som et forløb, for ordet beskriver ikke en tilstand. Det, der kan arbejdes med, er selve uroen ved ukendte mennesker og steder.
To tilgange går igen. Den ene er dosering: du opsøger det ukendte i små portioner og bliver lidt længere ad gangen, til kroppen holder op med at svare på det. Gentagelser tæt på hinanden flytter mere end enkelte store spring.
Den anden er at vende opmærksomheden udad. Så længe du følger din egen puls og dine egne sætninger, får rummet ikke lov at vise dig, at der ikke sker noget.
Ser du i stedet på det, der faktisk foregår omkring dig, falder aktiveringen som regel af sig selv. Går en enkelt situation skævt, er det, du allerede har øvet, ikke væk – næste skridt skal bare være mindre.
Leder du efter noget andet?
Kom du hertil, fordi du oplever uro over for mennesker eller ukendte situationer, er der andre sider, der rammer bedre:
- Uro ved at være sammen med andre mennesker: angst for mennesker
- Frygt for at blive vurderet af andre: social angst
- Uro ved alt nyt og uprøvet: angst for nye ting
- Uro i menneskemængder: angst for folkemængder
- Uro ved fremmede steder og ved at være væk hjemmefra: angst for åbne pladser
- Xenofobi bruges på dansk om holdninger og adfærd i samfundet, ikke om en tilstand hos et enkelt menneske.
- Xenofobisk er adjektivformen og bruges tilsvarende om ytringer og handlinger.
- Fremmedfrygt er det danske ord, der ligger tættest på, og det bruges på samme måde.
Hver enkelt fobi er beskrevet for sig, med hvad den typisk udløser, og hvad der hjælper.
Ofte stillede spørgsmål om xenofobi
Frygt for eller modvilje mod det fremmede – mennesker, kulturer eller forhold, der opfattes som udefrakommende. På dansk bruges det som et samfundsbegreb.
Det er adjektivformen og bruges om ytringer, handlinger eller holdninger, der udtrykker modvilje mod det fremmede.
Nej. Det bruges ikke om en tilstand hos et menneske, der søger hjælp, og det opfylder ikke det, der kendetegner en specifik fobi.
Af græsk xénos og phóbos (frygt). Xénos betyder både fremmed og gæst – i antikken hang de sammen i begrebet xenía, pligten til at tage imod den, man ikke kendte.
Uro ved at være sammen med mennesker hedder antropofobi, mens frygten for at blive vurderet af andre beskrives som social angst.
Hvad er angst?
Ordet bruges politisk, men uro over for det ukendte er en almindelig menneskelig reaktion.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Opslagsordet xenofobi.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.