Somnifobi: Angst for at sove, og hvorfor natten bliver et sted at klare
Har angst for at sove gjort sengetid til dagens sværeste punkt? Frygten handler sjældent om søvnen, men om det at slippe kontrollen i timevis.
Hvad er somnifobi?
Somnifobi er angst for at falde i søvn. Det adskiller sig fra almindeligt søvnbesvær ved, at problemet ikke er, at søvnen udebliver – det er, at du ikke vil derhen.
Man kan være dødtræt og alligevel finde grunde til at blive oppe. Det er ikke manglende træthed. Det er, at søvnen kræver noget, systemet ikke vil give slip på.
Hvad hedder angst for at sove også?
Det kliniske navn er somnifobi, af latin somnus, “søvn”, og græsk phóbos, “frygt” – et af de navne, der blander to sprog. Vil du holde dig til græsk, hedder det hypnofobi, af hýpnos.
På dansk siger de fleste bare søvnangst eller angst for at falde i søvn.
Somnifobi symptomer: Hvad du kan lægge mærke til
Symptomer på somnifobi viser sig som en krop, der skærper sig, netop når den skulle falde til ro. Overgangen til søvn tolkes som at give afkald på overvågningen, og tanken om, hvad der kan ske i mellemtiden, holder aktiveringen oppe. Resultatet er en sengetid, der rykker længere og længere ud på natten.
Sengetid udskydes. En episode mere, en runde mere på telefonen – alt er lettere end at lægge sig.
Kroppen vågner op i sengen. Trætheden forsvinder, i samme øjeblik lyset slukkes.
Overgangen er det værste. Selve det at glide fra vågen til sovende, hvor du mærker kontrollen slippe.
Opvågninger med hjertebanken. Og en modvilje mod at falde i søvn igen bagefter.
Hvorfor opstår somnifobi?
Søvn er det eneste, vi frivilligt gør hver dag, som kræver, at vi holder op med at holde øje. For et nervesystem i beredskab er det en modsætning: Opgaven er at overvåge, og søvn er ophør af overvågning.
Derfor er den ofte knyttet til noget bestemt. Mareridt, der gør natten til et sted, hvor noget kan ske. Panikanfald, der er kommet i søvne. En periode med sygdom hos en selv eller nogen tæt på. I alle tilfælde har systemet lært, at der skete noget, mens vagten var nede.
Du udskyder ikke søvnen, fordi du ikke er træt. Du udskyder den, fordi den kræver, at du holder op med at holde øje.
Bekymringen om søvnen bliver hurtigt sin egen sag: tanken om, hvordan i morgen bliver, hvis det ikke lykkes i nat. Den holder aktiveringen oppe helt af sig selv, ligesom ved almindeligt søvnbesvær.
Mareridt og natlige anfald ligger oftest under
Mareridt og natlige panikanfald er de hyppigste konkrete årsager. Hos børn hænger det tit sammen med at skulle sove alene frem for med selve søvnen – dér ligger det tættere på angst for at være alene.
For nogle er det mørket og ikke søvnen, der er problemet. Se i så fald mørkerædsel.
Somnifobi behandling: Det, der gør en forskel
Behandling af somnifobi har ikke ét forløb, den følger – mareridt, et anfald i søvne eller en sygdomsperiode afgør, hvor arbejdet skal starte. Det, der går igen, er at arbejde med opstigningstidspunktet frem for selve søvnen, i små justeringer over tid. En nat med lidt søvn sætter ikke arbejdet i nul, kun fremgangen på pause den ene nat.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 8 sekunder ud.
- Lad en dæmpet lyskilde blive tændt. Fuldt mørke er ikke et krav for at sove.
- Forlæng udåndingen, og lad være med at måle, hvor tæt du er på at sove.
- Stå op efter tyve minutter, og lav noget kedeligt, til søvnigheden melder sig.
- Sig til dig selv, at målet er hvile – ikke søvn. Presset er det, der holder dig vågen.
Det, der flytter noget over tid
Faste tidspunkter for at stå op betyder mere end faste tidspunkter for at gå i seng. Opstigningstidspunktet er det, kroppen kalibrerer sin rytme efter, og det kan du styre – det andet kan du ikke.
Er frygten knyttet til mareridt eller natlige anfald, er det dem, der skal arbejdes med, ikke søvnen. Søvnen retter sig som regel, når anledningen gør.
- Jo mere søvn bliver en opgave, der skal lykkes, jo længere væk rykker den.
- En nat med lidt søvn er ubehagelig, men ikke farlig. Kroppen henter det ind, og frygten for konsekvenserne fylder som regel mere end konsekvenserne.
Sengetiden bliver skubbet, nat efter nat
Hvornår bliver det til mere end en dårlig nat? Når sengetiden bliver udskudt igen og igen, til søvnen bliver for lidt, koncentrationen glider, og trætheden lægger sig oven i den uro, der holdt en vågen i første omgang.
Nogle kan ikke bære tanken om ikke selv at kunne afbryde søvnen, mens den varer i timevis. For andre er det svært at give slip på kontrollen med et rum, de ellers holder øje med hele døgnet – eller at ligge og tænke på, hvad der kan ske med dem, de har ansvar for, mens de selv sover.
Det rammer lige så ofte voksne som børn. At du burde kunne sove, gør det sjældent lettere.
Frygt, der låser sig fast på ét bestemt objekt, kaldes fobisk angst – se de øvrige former.
Ofte stillede spørgsmål om somnifobi
Det hedder somnifobi, af latin somnus (søvn) og græsk phóbos (frygt). Holder du dig til græsk, hedder det hypnofobi.
Ved søvnløshed vil du gerne sove og kan ikke. Ved søvnangst er du bange for at falde i søvn og udskyder det, ofte selvom du er meget træt.
Fordi søvn kræver, at overvågningen slipper. Er nervesystemet i beredskab, føles det som at give afkald på noget, ikke som hvile.
Kortere perioder med for lidt søvn er ubehagelige, men kroppen er bygget til at håndtere dem. Frygten for følgerne fylder ofte mere end følgerne selv.
Så er det mareridtene, der skal arbejdes med, ikke søvnen. Søvnen retter sig som regel, når det, der gør natten utryg, gør.
Hvad er angst?
At falde i søvn kræver, at du slipper kontrollen, og det nægter et vagtsomt system.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- A cognitive model of insomnia.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.