Pantofobi: Angst for alt, og hvad det egentlig dækker over
Pantofobi oversættes til angst for alt. Men en frygt uden fast adresse opfører sig ikke som en fobi – og det er faktisk en god nyhed, for det ændrer, hvad der hjælper.
Hvad er pantofobi?
Pantofobi bruges om en frygt, der ikke har ét bestemt objekt – en uro, der kan lægge sig på hvad som helst, og som skifter emne fra dag til dag.
Og her skal der siges noget lige ud: Det er ikke en fobi i faglig forstand. En fobi kendetegnes netop ved at have en adresse. Fjern edderkoppen, og reaktionen forsvinder. Her er der ingen edderkop at fjerne.
Ordet bruges derfor mest som en beskrivelse af en tilstand, og det er en ganske præcis beskrivelse. Det, den peger på, er velkendt: en vedvarende uro, der finder et nyt sted at lande, hver gang det forrige er ryddet af vejen.
Hvad hedder angst for alt også?
Ordet kommer af græsk pân, i bøjet form pantós, “alt” – samme rod som i panorama – sammen med phóbos, “frygt”.
Formen panofobi bruges om det samme og er den ældre stavemåde. Du møder også panfobi og omnifobi, hvor sidstnævnte bruger det latinske omnis.
På dansk er der ikke rigtig et hverdagsord. Folk siger som regel bare, at de er bange for alt.
Pantofobi symptomer: Sådan mærkes den i kroppen
Symptomer på pantofobi kommer, før noget emne overhovedet er fundet. Tanken henter det mest nærliggende at hæfte uroen på, og undgåelsen viser sig som et emne, der bliver løst – og med det samme erstattet af et nyt.
Uroen er der før emnet. Man vågner urolig og finder først bagefter noget at være urolig over.
Emnet skifter. Løses det ene, flytter uroen videre til det næste inden for et døgn.
Kroppen er tændt hele tiden. Ikke i anfald, men som en grundtone.
Intet svar holder. Bekræftelser virker i timer, ikke i dage.
Hvorfor opstår pantofobi?
Nervesystemet er indstillet på at koble uro sammen med noget. Er beredskabet højt, uden at der er en grund, laver hjernen en – den finder det mest sandsynlige emne i nærheden og hæfter uroen på det.
Det er derfor emnet skifter. Bekymringen er ikke årsagen; den er forklaringen, der blev fundet bagefter. Og en forklaring, der blev fundet bagefter, kan altid erstattes af en ny.
Emnet skifter, fordi det aldrig var emnet. Uroen var der først, og indholdet blev leveret bagefter.
Det forklarer også, hvorfor argumenter ikke rækker. Man kan modbevise en bekymring og står så med den samme uro og et nyt emne ti minutter senere.
Når bekymringen skifter emne
Fylder bekymringerne mest, og skifter de emne på den måde, er det generaliseret angst, der beskriver mønstret bedst. Det er den tilstand, der tidligere blev kaldt bekymringsangst på dansk, og navnet rammer godt: Det er selve bekymringen, ikke emnet, der er tilstanden.
Kommer det i bølger med kraftige kropslige symptomer, se panikangst. Er kroppen konstant urolig uden indhold, se indre uro.
Og lander uroen især på helbredet, se helbredsangst.
Pantofobi behandling: Det, der plejer at flytte noget
Pantofobi har intet fast objekt at øve sig på, og en almindelig behandling af pantofobi findes derfor ikke på samme måde som ved andre fobier på listen. Det, der virker, er grundtonen – søvn, bevægelse, mindre tid brugt på at hente beroligelse – gentaget frem for løst i ét hug. Et nyt emne i morgen betyder ikke, at intet flyttede sig i dag.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 8 sekunder ud.
- Læg mærke til rækkefølgen: Kom uroen først, eller kom tanken? Det svar ændrer, hvad du skal tage fat i.
- Lad være med at løse emnet. Det bliver skiftet ud alligevel.
- Gør noget fysisk i ti minutter. Aktivering falder gennem kroppen, ikke gennem argumenter.
- Forlæng udåndingen. Det er grundtonen og ikke tanken, der skal ned.
Det, der flytter noget over tid
Her ligger den vigtigste forskel fra en almindelig fobi. Ved en fobi arbejder du med objektet. Her er der intet objekt at arbejde med, og forsøger du alligevel, kommer du til at jagte et emne, der flytter sig.
Det, der flytter noget, er grundtonen: søvn, bevægelse, faste rammer om døgnet, og en bevidst begrænsning af tiden brugt på at bekymre sig. Kedelige greb, og de er de virksomme.
Dertil kommer at holde op med at hente beroligelse. Hver gang en bekymring bliver afkræftet, lærer systemet, at den skulle afkræftes – og næste emne kommer hurtigere.
- En løst bekymring giver ro i nogle timer og bliver erstattet af en ny inden for et døgn.
- Det er ikke tegn på, at du ikke har gjort det godt nok. Det er tegn på, at du arbejder på det forkerte niveau.
Der er som regel få faste temaer
En uro uden pauser, døgnet rundt. Søvn, der bliver kortere og kortere. En fornemmelse af aldrig at have fri fra det – hverken fra et emne, for der er sjældent ét, eller fra kroppen selv.
Det, pantofobien oftest handler om, er ikke noget bestemt objekt, men frygten for at miste kontrollen, eller for at der altid er noget, du ikke har taget højde for. Nogle gange er det bare selve fornemmelsen, uden noget emne overhovedet, der er ulidelig.
“Bange for alt” er sjældent en præcis beskrivelse. Går du det efter, er der som regel få faste temaer, der går igen – og de er lettere at tage fat på end en tilstand, der føles altomfattende.
Frygten kan sætte sig på næsten hvad som helst. Se de andre fobier – fra de almindelige til de sjældne.
Ofte stillede spørgsmål om pantofobi
Ordet kommer af græsk pân, bøjet pantós (alt), og phóbos (frygt). Panofobi er den ældre stavemåde og bruges om det samme.
Nej. En fobi kendetegnes ved at have et bestemt objekt. Her er der intet at fjerne, og tilstanden opfører sig derfor mere som en vedvarende uro end som en fobi.
Fordi uroen kommer først, og emnet bliver fundet bagefter. Løser du det ene, hæfter uroen sig på det næste – den var aldrig knyttet til indholdet.
Det ligger meget tæt. Generaliseret angst – det man tidligere kaldte bekymringsangst – beskriver netop bekymringer, der skifter emne, mens uroen bliver.
Arbejde med grundtonen frem for med emnerne: søvn, bevægelse, faste rammer om døgnet, og mindre tid brugt på at hente beroligelse. Emnerne bliver skiftet ud alligevel.
Hvad er angst?
Når uroen ikke har et bestemt mål, er det selve alarmen, der står tændt.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- Rethinking Rumination.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.