Hvad er ophidiofobi?

Ophidiofobi er angst for slanger. Den er blandt de mest udbredte specifikke fobier i verden, og i Danmark er den samtidig en af dem, der har mindst med hverdagen at gøre.

Danmarks natur rummer tre slangearter, og kun hugormen er giftig. De fleste danskere vil aldrig møde en i det fri. Alligevel er reaktionen kraftig og øjeblikkelig hos rigtig mange.

Det er dét, der gør fobien interessant: Den viser tydeligere end de fleste, at beredskabet ikke regner på sandsynlighed.

Hvad hedder slangefobi også?

Det kliniske navn er ophidiofobi, af græsk óphis, “slange”, og phóbos, “frygt”. Formen ofidiofobi uden h bruges også.

Herpetofobi er et bredere ord og dækker krybdyr og padder som helhed – altså også firben, frøer og skildpadder.

På dansk siger de fleste slangefobi eller angst for slanger.

Ophidiofobi symptomer: Sådan mærkes slangefobien

Symptomer på slangefobi viser sig som en krop, der stopper, før øjnene har nået at afgøre, hvad de så. Bevægelsen uden ben giver intet at læse retning i, og undgåelsen breder sig til græs, løv og til tider blot et billede på en skærm.

Kroppen stopper først. Du står stille, før du har afgjort, hvad du så.

Græs og løv bliver utrygt. Alt hvor noget kan ligge uden at ses.

Billeder er nok. Mange kan ikke se en slange på en skærm uden at reagere.

Zoo og terrarier undgås. Også selv om glasset er der.

Hvorfor opstår ophidiofobi?

En slange bevæger sig uden ben. Der er ingen skridt at tælle, ingen retning i kroppen, der røber, hvor den skal hen. For et syn, der er bygget til at forudsige bevægelse ud fra lemmer, er der ganske enkelt ikke noget at læse på.

Dertil kommer, at den ofte ses i sidste øjeblik. Slanger opdages typisk tæt på, fordi de ligger stille, indtil de ikke gør – og et dyr, der dukker op inden for et par meter, behandles anderledes end et, du har set nærme sig.

Der er ingen ben at følge og ingen retning at forudsige. Kroppen stopper, fordi der ikke er noget at regne på.

Frygt for slanger regnes til de bedst beskrevne af de dyrefobier, der optræder tidligt og bredt hos mennesker. Det gør den ikke sværere at arbejde med – men det forklarer, hvorfor den også findes hos folk, der aldrig har haft en oplevelse med en.

Og i Danmark er den samtidig et rent eksempel på, hvordan undgåelse holder en fobi ved lige uden hjælp fra virkeligheden: Der er intet at møde, så der kommer aldrig en erfaring, der kan korrigere den.

Slangen, ormen eller bidet

Gælder det dyr bredt, se angst for dyr. Er det edderkopperne, se edderkoppeskræk.

Er det ormene og det, der ligner dem, hører det tættere på insektskræk. Og handler det om at blive bidt eller stukket generelt, se angst for smerte.

Ophidiofobi behandling: Hvad der hjælper mod slangefobi

Behandling af slangefobi er blandt de letteste at dosere, fordi billeder og video virker næsten som det virkelige møde. Gentagelser tæt på hinanden gør mere end enkeltstående forsøg med lange mellemrum. Et møde, der føltes voldsomt, trækker ikke ned i den fremgang, der er bygget op før det.

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 sekunder ind. 6 sekunder ud.

Hvis du møder en i naturen
  • Bliv stående, og træk dig så langsomt tilbage. Slanger reagerer på vibration og hurtig bevægelse.
  • Giv den plads i den retning, den peger. En slange, der kan komme væk, vil hellere det.
  • Lad udåndingen være lang, mens du flytter dig. Det holder benene rolige.
  • Bliv på stien bagefter i et halvt minut. Går du straks hjem, får erfaringen ikke lov at tælle.

Det, der flytter noget over tid

Slangefobi lader sig træne bedre end de fleste, netop fordi materialet er så let at dosere. Et tegnet billede, et foto, en video, en slange bag glas, en slange i et rum med en person, der håndterer den.

Mange kommer overraskende langt på fotos og videoer alene, fordi reaktionen hos de fleste udløses af synet snarere end af nærheden. Gentagelserne skal ligge tæt: samme billede mange gange på kort tid slår enkeltstående forsøg med ugers mellemrum.

Et terrarium er det næste naturlige trin og er nemmere at arrangere end noget tilsvarende for de fleste andre dyrefobier.

Når virkeligheden ikke kan modbevise noget
  • I dansk natur er der næsten intet at møde. Derfor kommer der aldrig af sig selv en oplevelse, der kan korrigere reaktionen.
  • Det betyder, at den ikke aftager med tiden, som andre fobier kan gøre. Den skal opsøges for at ændre sig.

Den kunne være der lige nu

En dokumentar, du slukker for efter få minutter. En bygning i zoo, du går udenom uden at nævne det for nogen. Rejser, der vælges efter, om der er slanger at møde undervejs.

Nogle reagerer på selve giften; andre på bevægelsen – den måde, en slange bevæger sig på, ulæselig og uforudsigelig; værst for en del er tanken om, at den kan være der lige nu, et sted du ikke kan se, uden at nogen ved det.

Symptomerne ligner andre dyrefobier, men reaktionstiden er kortere. Det er en af de fobier, hvor folk oftest beskriver, at kroppen nåede at handle, før tanken var med.

Frygt, der låser sig fast på ét bestemt objekt, kaldes fobisk angst – se de øvrige former.

Ofte stillede spørgsmål om ophidiofobi

Ordet kommer af græsk óphis (slange) og phóbos (frygt). På dansk hedder det slangefobi eller angst for slanger.

Danmarks natur rummer tre slangearter, og kun hugormen er giftig. De fleste vil aldrig møde en i det fri.

Fordi reaktionen ikke bygger på erfaring eller sandsynlighed. Slangefrygt optræder tidligt og bredt hos mennesker, også hos dem uden nogen oplevelse at pege på.

Bliv stående og træk dig langsomt tilbage, og giv den plads i den retning, den peger. Slanger reagerer på vibration og hurtige bevægelser.

Den hører til dem, der lader sig træne bedst, fordi materialet er let at dosere. Mange kommer langt med billeder og videoer, hvis gentagelserne ligger tæt nok.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  2. Craske, M. G., Treanor, M., Conway, C. C., Zbozinek, T. & Vervliet, B.:Behaviour Research and Therapy, 58, 10–23, 2014
    Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
  3. Kozlowska, K. et al.:Harvard Review of Psychiatry, 23, 263–287, 2015
    Fear and the defense cascade.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming