Odontofobi: Tandlægeskræk, og hvorfor stolen er værre end boret
Udskyder du tiden igen og igen? Tandlægeskræk handler sjældent om smerten. Den handler om en stol, hvor du ligger bagover, ikke kan tale og ikke selv bestemmer, hvornår det stopper.
Hvad er odontofobi?
Odontofobi er tandlægeskræk: uro ved tandbehandling, som rækker ud over den almindelige modvilje, de fleste kender.
Det særlige ved den er, at den handler mindre om, hvad der gøres, end om hvordan du ligger, mens det gøres. Bagoverliggende, med munden åben, uden at kunne tale, og med en anden persons hænder inde i den.
Hver enkelt af de fire ting fjerner en handlemulighed. Tilsammen laver de en situation, som nervesystemet reagerer på uafhængigt af, hvor ondt det gør.
Hvad hedder tandlægeskræk også?
Det kliniske navn er odontofobi, af græsk odoús, i bøjet form odóntos, “tand”, og phóbos, “frygt”.
Du møder også dentofobi, dannet af det latinske ord for tand. Og leder du efter det, folk faktisk siger, er svaret som regel bare: bange for tandlæge.
Odontofobi symptomer: Sådan viser tandlægeskrækken sig
Symptomer på tandlægeskræk begynder i kæben, som strammer af sig selv – ofte før du har lagt mærke til lyden, der satte det i gang. At ligge bagover uden at kunne tale eller se gør resten – og en aftale, der føles uoverskuelig ugerne før, ender med at blive udskudt.
Aftalen fylder ugerne før. Ikke timen, men de fjorten dage der går forud.
Lydene sætter det i gang. Boret i næste rum, før nogen har rørt ved noget.
Kæben strammer af sig selv. Og gør behandlingen sværere for begge parter.
Udskydelsen føles som en løsning. Lige indtil næste gang, der skal bookes.
Hvorfor opstår odontofobi?
For mange er der en begyndelse: en behandling der gjorde ondt som barn, en bedøvelse der ikke virkede, eller en behandler der fortsatte, efter der blev givet tegn.
Det sidste er ofte kernen. Har du én gang oplevet, at “stop” ikke blev til stop, lærer systemet, at aftalen ikke holder. Så er det ikke boret, der frygtes – det er at være uden bremse.
Man kan ikke tale, ikke se og ikke stoppe det selv. Frygten sidder i de tre ting, ikke i smerten.
Så kommer skammen oveni. Jo længere der går, jo mere er der at forklare, og jo sværere bliver det at ringe. Mange med tandlægeskræk holder sig væk i årevis og bliver holdt væk af selve pausen frem for af frygten.
Det er værd at vide, at det mønster er velkendt, og at det er langt mere udbredt, end de fleste tror.
Er det tandlægen eller sprøjten?
Er det bedøvelsen og sprøjten frem for behandlingen, hører det under nåleskræk.
Er det hele situationen med at blive undersøgt, se lægeskræk. Og er det følelsen af ikke at kunne komme væk, ligger angst for lukkede rum tættere på.
Odontofobi behandling: Hvor arbejdet med tandlægeskrækken begynder
Tandlægeskræk sætter grænsen for, hvad der kan lade sig gøre i én omgang, og behandling af tandlægeskræk følger den grænse: korte, forudsigelige besøg, hvor stoptegnet er aftalt på forhånd. Fremgangen kommer sjældent på én gang. Et besøg, der blev sværere end ventet, tæller ikke de andre ud.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 ind · 4 hold · 4 ud · 4 hold
- Aftal et håndtegn, der betyder pause – og bed om, at det bliver respekteret hver gang.
- Bed om at få at vide, hvad der sker, lige inden det sker.
- Slip kæben bevidst mellem hvert trin. Den strammer, uden at du opdager det.
- Hold en aftale kort. Ti minutter, der lykkes, er mere værd end en time, der skal overstås.
Det, der flytter noget over tid
Behandling af tandlægeskræk begynder som regel ikke med en behandling. Den begynder med et besøg, hvor der ikke sker noget: en samtale, en tid hvor du bare sætter dig i stolen og rejser dig igen.
Derefter går det i trin. Et eftersyn før en rensning, en rensning før noget større. Og kort tid imellem, så den gode oplevelse stadig er den sidste, du har.
Det, der gør mest forskel, er stoptegnet. Ikke fordi du bruger det, men fordi det findes. En situation, du kan afbryde, er en helt anden situation end den, du ikke kan.
- Hver måned der går, gør opkaldet sværere – ikke på grund af frygten, men på grund af det, der skal forklares.
- De fleste klinikker hører den slags ofte. Sig det i telefonen frem for i stolen, så er den del overstået på forhånd.
Tavsheden bagefter vejer tungest
Hvorfor bliver en tid hos tandlægen ved med at blive aflyst, selvom smerten vokser? Fordi tandlægeskrækken sjældent kun handler om selve behandlingen – for mange ligger det tungeste i tavsheden bagefter, over for alle der spørger, hvorfor det trak ud.
Smerten i stolen er én ting; ikke at kunne stoppe forløbet, når det er sat i gang, er en anden; og for nogle vejer det tungest at blive bedømt for, hvordan tænderne kom til at se ud efter årene, der gik uden behandling.
Det rammer voksne mindst lige så meget som børn, og det er ikke noget, du bare vokser fra. Til gengæld reagerer det tydeligt, når der aftales et signal, der reelt stopper behandlingen.
Hver enkelt fobi er beskrevet for sig, med hvad den typisk udløser, og hvad der hjælper.
Ofte stillede spørgsmål om odontofobi
Ordet kommer af græsk odoús, bøjet odóntos (tand), og phóbos (frygt). På dansk hedder det tandlægeskræk, og dentofobi bruges om det samme.
Fordi frygten sjældent sidder i smerten. Man ligger bagover, kan ikke tale, kan ikke se og kan ikke selv stoppe – fire ting, der hver især fjerner en handlemulighed.
Når aftalerne begynder at blive udskudt eller aflyst, når ugerne før fylder, og når der går år imellem besøgene, uden at det er en beslutning.
Aftal et håndtegn, der betyder pause, og sig det i telefonen frem for i stolen. En situation, du kan afbryde, opleves helt anderledes end en, du ikke kan.
Med et besøg, hvor der ikke sker noget – en samtale eller en tid, hvor du bare sætter dig i stolen. Derefter i små trin med kort tid imellem.
Hvad er angst?
I stolen kan du hverken se, tale eller gå, og alle tre dele tæller for alarmen.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Angst og nervøsitet.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.