Neofobi: Angst for nye ting, og hvorfor kendt slår godt
Neofobi er angst for nye ting. Det, der driver den, er ikke, at det nye er farligt – det er, at det kendte kommer med en oplysning, det nye ikke har: hvordan det plejer at gå.
Hvad er neofobi?
Neofobi er modvilje eller frygt over for det nye: nye steder, nye rutiner, nye mennesker, nye retter.
Den viser sig sjældent som frygt. Den viser sig som præferencer. Man kan altid finde en god grund til, at den kendte løsning er den bedste, og grundene holder tit et stykke ad vejen.
Derfor bliver den ofte først synlig, når nogen udefra bemærker, hvor lidt der har ændret sig over nogle år.
Hvad hedder neofobi også?
Ordet kommer af græsk néos, “ny”, og phóbos, “frygt”.
Kainofobi bruges om nøjagtig det samme og bygger på kainós, som ligeledes betyder ny. Stavemåden cainofobi ses også. På dansk siger man angst for nye ting eller angst for forandring.
Neofobi symptomer: Hvad du kan lægge mærke til
Symptomer på neofobi viser sig sjældent som frygt, men som en modvilje, der ligner en smag. Kroppen reagerer, før noget nyt er nået at blive vurderet, og resultatet bliver ruter og retter, der aldrig skifter.
Alternativet får alle indvendingerne. Det nye vurderes strengere end det, du kender.
Beslutningen udskydes. Ikke afvises – bare ikke lige nu.
Ruter og retter gentages. Samme vej, samme steder, samme fem aftensmåltider.
Lettelsen ved at aflyse er stor. Større, end situationen egentlig lagde op til.
Hvorfor opstår neofobi?
Alt kendt kommer med en oplysning, alt nyt mangler: du ved, hvordan det plejer at gå. Den oplysning vejer tungt hos et nervesystem, der skal vurdere en situation på forhånd.
Derfor bliver det kendte valgt, også når du godt ved, at det er ringere. Det er ikke en fejlvurdering af kvalitet, men en vurdering af, hvor meget der skal håndteres undervejs.
Det kendte er ikke bedre. Det er bare beregnet på forhånd, og det er dét, der gør udslaget.
Så gør undgåelsen resten. Hver gang noget nyt bliver droppet, kommer der ro med det samme, og repertoiret skrumper en anelse. Ingen enkelt beslutning ligner et problem, og det er derfor, det kan stå på i årevis.
Hos børn optræder det oftest omkring mad. Madneofobi – modvilje mod nye retter – er en almindelig fase i småbarnsalderen og går som regel over. Presses der på, varer den typisk længere.
Det nye, valget eller menneskene
Er det selve valget, der er svært, snarere end det nye, se beslutningsangst.
Er det nye mennesker og ikke nye situationer, se angst for mennesker. Og er det arbejdet og det, der skal læres der, se angst for arbejde.
Går uroen på alt muligt og skifter emne, se angst for alt.
Neofobi behandling: Hvad der virker
Hvad der virker bedst som behandling af neofobi, er hyppige, små forandringer frem for én stor og sjælden – der er ingen fast optrapning, alle skal følge. Systemet lærer ikke af, at noget svært lykkedes én gang, men af, at det nye gentagne gange gik fint. Går du tilbage til det kendte en enkelt gang, tæller de forandringer, der allerede er gjort, stadig med.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Læg mærke til, om grunden kom før eller efter modviljen. Rækkefølgen afslører, hvad der styrer.
- Skift én ting, ikke situationen. Samme café, ny drik.
- Sæt en grænse på forhånd: ti minutter, og så må du gå.
- Beslut inden for et minut. Jo længere betænkningstid, jo flere indvendinger når at melde sig.
Det, der flytter noget over tid
Doseringen er nyhedsgraden, ikke størrelsen. En ny rute hjem er et skridt. En ny by er ti. Og skridtene skal være små nok til, at de faktisk bliver taget.
Det, der virker bedst, er faste, små forandringer med kort mellemrum frem for én stor med lange pauser imellem. Systemet lærer ikke af, at du klarede noget svært én gang. Det lærer af, at nyt sker jævnligt og går fint.
Skal det bruges på mad hos et barn, er princippet det samme: den nye ret på tallerkenen mange gange uden krav om, at den bliver spist. Det er gentagelsen, ikke overtalelsen, der gør arbejdet.
- Der er altid et fornuftigt argument for den kendte løsning, og det er sjældent forkert i sig selv.
- Det afslørende er, at argumentet altid ender samme sted. En vurdering, der aldrig falder ud til den anden side, er ikke en vurdering.
Overgangen, ikke det nye i sig selv
Færre steder besøgt. Færre retter spist. Færre mennesker mødt, og en rejse, der bliver udskudt på ubestemt tid, mens jobbet aldrig bliver noget, du søger væk fra.
Det er ikke altid det nye i sig selv, der skræmmer. For mange er det selve overgangen – det uafklarede stykke, hvor det gamle allerede er sluppet, og det nye endnu ikke er begyndt, med tabt kontrol og risikoen for at dumme sig et sted midt imellem.
Det siger intet om nysgerrighed, og det rammer voksne mindst lige så meget som børn. Faktisk vil mange med neofobi gerne det nye – de kommer bare aldrig i gang med det.
Frygten kan sætte sig på næsten hvad som helst. Se de andre fobier – fra de almindelige til de sjældne.
Ofte stillede spørgsmål om neofobi
Ordet kommer af græsk néos (ny) og phóbos (frygt). Kainofobi bruges om nøjagtig det samme.
Modvilje mod at smage nye retter. Det er en almindelig fase i småbarnsalderen og går som regel over – typisk hurtigere, hvis der ikke presses på.
Fordi det kendte kommer med en oplysning, det nye mangler: hvordan det plejer at gå. Det vejer tungere end kvalitet, når situationen skal vurderes på forhånd.
Når repertoiret bliver mindre år for år – færre steder, færre retter, færre mennesker – uden at nogen har besluttet det.
Med små forandringer ofte frem for en stor sjældent. Samme café, ny drik. Systemet lærer af, at nyt sker jævnligt og går fint.
Hvad er angst?
Alt nyt er uafklaret på forhånd, og uafklarethed er alarmens råstof.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Angst og nervøsitet.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.