Mysofobi: Angst for bakterier og smitte, og hvor grænsen går
Ved du altid, hvilken hånd der rørte ved hvad? Mysofobi er angst for bakterier og smitte, og det særlige ved den er, at lettelsen efter rengøringen bliver kortere for hver gang.
Hvad er mysofobi?
Mysofobi er angst for bakterier, snavs og smitte. Den handler ikke om at holde af rent, men om en uro, der bliver ved, efter at hænderne er vasket.
Det er kendetegnet, der adskiller den fra almindelig omhu. Renlighed slutter, når du er færdig. Mysofobi begynder der.
Frygten går sjældent på bakterierne i sig selv. Den går på det, de kunne føre til, og på fornemmelsen af at være i kontakt med noget, du ikke kan se og derfor ikke kan afkræfte.
Hvad hedder angst for bakterier også?
Det kliniske navn er mysofobi, af græsk mýsos, “urenhed” eller “besmittelse”, og phóbos, “frygt”. Ordet blev sat på tryk i slutningen af 1800-tallet om netop den vaskeadfærd, det stadig beskriver.
I dag ser man germofobi og bakteriefobi lige så tit på dansk, og de dækker samme sag. Går du den anden vej og leder efter det danske ord for mysophobia, er svaret smittefrygt eller angst for bakterier.
Mysofobi symptomer: Sådan mærkes den i kroppen
Symptomer på mysofobi starter med en fornemmelse af noget urent, kroppen ikke selv kan bekræfte eller afkræfte. Tanken retter sig mod, hvad hænderne sidst har rørt ved, og vasken bliver en handling, der kommer hurtigere og hurtigere igen.
Kortlægningen kører hele tiden. Du ved, hvad du har rørt ved, og i hvilken rækkefølge.
Ro, der bliver kortere. Vasken virker, men effekten holder ikke dagen ud.
Huden fortæller det først. Tør, revnet eller øm, længe før du selv kalder det et problem.
Nogle steder bliver umulige. Offentlige toiletter, håndtag i bussen, en hånd der rækkes frem.
Hvorfor opstår mysofobi?
Bakterier har den egenskab, at du ikke kan se dem. Nervesystemet kan derfor aldrig få den ene ting, det leder efter: en bekræftelse på, at der ikke er noget. Uden den slukker beredskabet ikke af sig selv.
Så træder rengøringen ind i stedet. Den giver den bekræftelse, sanserne ikke kan levere – men kun i det øjeblik, den udføres.
Man kan ikke se, at der ikke er noget. Derfor bliver håndvasken det eneste svar, og derfor holder svaret så kort.
Hver vask lærer systemet, at uroen forsvandt, fordi der blev vasket. Næste gang kommer den lidt hurtigere igen, og tærsklen for, hvad der udløser den, falder. Det er den samme mekanik som ved anden undgåelsesadfærd – bare med en handling i stedet for en omvej.
Nogle kan pege på en anledning: en sygdomsperiode, en tid med meget snak om smitte, en episode hvor nogen blev alvorligt syge. For andre er der ingen begyndelse at få øje på, og det gør ikke mønstret mindre virkeligt.
Hvornår er håndvasken blevet et ritual?
Er vasken blevet en fast rituel handling, der skal udføres på en bestemt måde eller et bestemt antal gange, ligner det tvangshandlinger mere end en fobi. Grænsen er ikke skarp, og de to optræder ofte sammen – se også tvangsmæssig håndvask.
Handler det om at blive alvorligt syg frem for om selve smitten, ligger det tættere på helbredsangst.
Og er det opkast, der bærer frygten, se angst for at kaste op. Den fobi bruger de samme redskaber, men af en anden grund.
Mysofobi behandling: Sådan kan den behandles
At vente er selve øvelsen i behandling af mysofobi: fem minutter, før hænderne når frem til vasken. Der er intet fast antal gange, det skal gentages, før ventetiden føles til at holde ud – det varierer fra person til person. En dag med flere vaske end normalt sætter ikke arbejdet tilbage til start.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 ind · 4 hold · 4 ud · 4 hold
- Sæt et ur på fem minutter, før du går til vasken. Trangen topper og falder, hvis den får lov.
- Læg hænderne fladt mod et bord, og mærk underlaget i stedet for at gnide dem mod hinanden.
- Forlæng udåndingen, mens du venter. Det er ventetiden, ikke vasken, der flytter noget.
- Bliv i det, du var i gang med. Handlingen skal ikke afbrydes for at rumme uroen.
Det, der flytter noget over tid
Behandling af mysofobi bygger på at udsætte handlingen frem for at forbyde den. At vente fem minutter er lettere end at lade være, og det er ventetiden, der giver systemet den erfaring, det mangler: at uroen falder af sig selv.
Doseringen ligger i berøringen. Et dørhåndtag hjemme før et i bussen, en hånd der trykkes før et offentligt toilet – og hver gang med den vask, der ikke bliver til noget lige med det samme.
- Håndsprit i lommen virker som en mildere løsning, men gør præcis det samme: Den fjerner uroen, før den når at falde selv.
- Det er ikke rengøringen, der holder mønstret ved lige. Det er, at den kommer med det samme.
Ikke kun sygdom, men fornemmelsen af urenhed
Revnet hud af for meget håndvask. Et besøg, der aldrig bliver til noget. Måltider, du ikke længere spiser ude af huset, og en dagsplan bygget op om, hvad der er blevet rørt ved og hvornår.
Frygten for selv at blive syg driver noget af det, men langt fra det hele. Nogle er mest optaget af at bringe noget med hjem til et barn eller en ældre pårørende; for andre er det slet ikke sygdommen, men fornemmelsen af urenhed i sig selv, der er ulidelig – uden at der behøver være nogen smitterisiko involveret.
Er der symptomer på mysofobi hos et barn, gælder de samme greb, men i mindre skridt og med en voksen, der venter sammen med barnet i stedet for at overtage vasken.
Frygt, der låser sig fast på ét bestemt objekt, kaldes fobisk angst – se de øvrige former.
Ofte stillede spørgsmål om mysofobi
Ordet kommer af græsk mýsos (urenhed) og phóbos (frygt). Det bruges om angst for bakterier, snavs og smitte, og germofobi og bakteriefobi betyder det samme.
Renlighed slutter, når du er færdig. Bliver uroen ved efter vasken, vokser antallet af steder du undgår, og koster det tid eller hud, opfører det sig som en fobi.
Nej, men de overlapper. Er vasken blevet et fast ritual med et bestemt antal gange eller en bestemt rækkefølge, ligner det tvangshandlinger mere end en fobi.
Fordi vasken fjerner uroen, før den når at falde af sig selv. Systemet lærer, at det var vasken, der virkede, og melder sig hurtigere næste gang.
For mange bliver den mærkbart mindre. Det, der flytter noget, er at udsætte vasken frem for at forbyde den – fem minutter er nok til, at trangen begynder at falde selv.
Hvad er angst?
Rengøringen giver ro med det samme og kræver lidt mere næste gang.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- The effects of safety behaviors during exposure therapy for anxiety: Critical analysis from an inhibitory learning perspective.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.