Iatrofobi: Lægeskræk, og hvorfor tiden bliver udskudt
Har lægeskræk fået en tid til at blive udskudt måned efter måned? Frygten handler sjældent om personen i kitlen, men om det, der kan komme ud af besøget.
Hvad er iatrofobi?
Iatrofobi er lægeskræk: angst for læger, lægebesøg og undersøgelser. Den viser sig sjældent som frygt for mennesket bag kitlen, men som uro ved alt det, besøget kan føre med sig.
Tre ting går igen: at blive undersøgt, at afgive kontrollen, og at få noget at vide, du ikke kan lave om.
Hvad hedder lægeskræk også?
Det kliniske navn er iatrofobi, af græsk iatrós, “læge”, og phóbos, “frygt”. Forstavelsen iatro- går igen i ord som psykiatri og pædiatri.
På dansk siger de fleste lægeskræk eller lægeangst. Betegnelsen hvidkittelangst bruges om en snævrere udgave, hvor det især er selve konsultationssituationen, der udløser reaktionen.
Iatrofobi symptomer: Sådan melder den sig
Symptomer på iatrofobi – lægeskræk – sætter sig i kroppen, længe før nogen har rørt ved en. Ventetiden alene er nok til at hæve pulsen, og tanken oversætter uroen til en frygt for, hvad besøget kan afsløre. Til sidst er det aflysningen, der giver ro – ikke selve besøget.
Ugen før fylder mest. Selve besøget varer tyve minutter. Optakten kan tage dage.
Symptomerne topper i venteværelset. Puls, sved og en trang til at gå, mens du venter på at blive kaldt ind.
Ord forsvinder inde i rummet. Det, du havde forberedt, glider væk, og du siger ja til det hele for at komme ud.
Tider bliver udskudt. Ikke af dovenskab – af lettelse. Hver aflysning giver ro med det samme.
Hvorfor opstår iatrofobi?
Et lægebesøg samler flere ting, nervesystemet i forvejen reagerer på: Du ligger ned, du er halvt afklædt, en fremmed rører ved en, og du kan ikke afbryde situationen, når du vil.
Oveni ligger uvisheden. Man går derind for at få noget at vide, og lige præcis dét kan ikke kontrolleres. For mange er det ikke undersøgelsen, der skræmmer, men svaret.
Du udskyder ikke tiden, fordi du tror, der ikke er noget galt. Man udskyder den for at slippe for at vide det.
Udskydelsen holder mønstret ved lige. Hver gang tiden ikke bliver bestilt, falder uroen prompte – og systemet noterer, at det virkede. Den mekanik går igen på tværs af angstlidelser.
Hvilken del af besøget er det?
For mange er det ikke lægen, men én bestemt del af besøget. Er det kanylen, hører det under nåleskræk. Er det blodet, ligger det tættere på angst for blod. Og er det tandlægestolen specifikt, se tandlægeskræk.
Frygten for at få en alvorlig besked er noget for sig. Fylder den mest, handler det snarere om angst for at blive syg end om lægen.
Iatrofobi behandling: Vejen frem i små skridt
Ingen enkelt tilgang til behandling af iatrofobi virker hos alle – nogle har mest gavn af en fast læge, andre af at få tingene forklaret på forhånd. Fælles er, at det, der batter, kommer i små, forudsigelige doser gentaget over tid. Bliver en tid alligevel udskudt en enkelt gang, er det opnåede ikke tabt.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 8 sekunder ud.
- Skriv dine spørgsmål ned hjemmefra – de forsvinder ellers inde i rummet.
- Forlæng udåndingen, mens du venter. Det er der, aktiveringen bygger sig op.
- Sig til personalet, at du er utryg. Det er en velkendt situation for dem.
- Bed om at få forklaret, hvad der skal ske, før det sker.
Det, der flytter noget over tid
Det, der ændrer mønstret, er som regel at gøre besøget mindre uforudsigeligt. En kendt læge frem for en ny, et fast tidspunkt, en aftale om at få tingene forklaret undervejs.
Bestil tiden så tæt på beslutningen som muligt. Jo længere der er til besøget, jo flere dage får optakten til at vokse i.
- Lettelsen ved at aflyse holder til næste gang, tanken melder sig. Den bliver ikke ved med at holde.
- Uvisheden fylder som regel mere end svaret. Det gælder også, når svaret ikke er godt.
At aflevere styringen til en, der ved mere
Et symptom, der aldrig bliver set på. En kontrol, der springes over igen. Hvorfor bliver det ved med at ske, selvom du godt ved bedre?
Fordi det handler om andet end selve nålen eller stetoskopet: for nogle at undersøgelsen først slutter, når den anden siger det, ikke en selv; for andre at aflevere styringen til en, der ved mere; og for en del udsigten til at reagere synligt foran fagfolk, du helst vil virke sammenhængende over for.
Det er lige så almindeligt hos voksne som hos børn. Skammen over det gør sjældent andet end at forlænge ventetiden.
Den her er én af mange. Oversigten over fobier samler dem, der er beskrevet hver for sig.
Ofte stillede spørgsmål om iatrofobi
Det hedder iatrofobi, af græsk iatrós (læge) og phóbos (frygt). På dansk siger de fleste lægeskræk eller lægeangst.
Det er en snævrere udgave, hvor især selve konsultationen udløser reaktionen. Blodtrykket kan ligge målbart højere i konsultationen end hjemme hos dig selv, uden at der er noget galt med blodtrykket.
Fordi udskydelsen virker med det samme. Uroen falder, så snart beslutningen er skubbet, og nervesystemet noterer, at det hjalp – også selvom det kun holdt kort.
Bestil tiden tæt på beslutningen, skriv spørgsmålene ned hjemmefra, og sig til personalet, at du er utryg. Det korte varsel giver optakten mindre plads.
Ikke nødvendigvis. Handler uroen om, hvad undersøgelsen kan vise, ligger det tættere på angst for at blive syg end på frygten for lægen.
Hvad er angst?
En undersøgelse kan bringe et svar, du ikke vil have, og det uafklarede aktiverer mest af alt.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Angst og nervøsitet.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.