Hoplofobi: Angst for våben, og et ord der blev opfundet som et argument
Hoplofobi bruges om angst for våben, men ordet blev ikke opfundet for at beskrive nogen. Det blev opfundet for at vinde en diskussion – og det er værd at vide.
Hvad er hoplofobi?
Hoplofobi bruges om frygt for våben, særligt skydevåben.
Der er en ting, der skal siges først, for den ændrer, hvordan ordet skal læses. Hoplofobi er ikke et klinisk begreb. Det blev dannet i 1960’erne af en amerikansk skydeinstruktør som et polemisk udtryk i debatten om våbenlovgivning – altså som en måde at kalde modstanderes holdning for en fobi.
Det gør ordet uegnet som beskrivelse af et menneske. Men frygt for våben findes, og den er værd at tage alvorligt, uanset hvad du kalder den.
Hvad hedder angst for våben også?
Ordet bygger på græsk hóplon, “våben” eller “skjold” – samme rod som i hoplit, den tungt bevæbnede græske fodsoldat – sammen med phóbos, “frygt”.
På dansk er der ikke noget indarbejdet ord. Folk siger angst for våben eller bange for skydevåben.
Hoplofobi symptomer: Sådan mærkes den i kroppen
Der er ingen faste “symptomer på hoplofobi”, for ordet selv er ikke en klinisk betegnelse – men den kropslige reaktion, det bliver brugt om, er ægte nok: rummet opleves anderledes, du ved hele tiden, hvor genstanden er, og reaktionen kommer, før noget er vurderet. Et våben er lavet til ét formål, og kroppen aflæser det derefter, uden at det er en fejlvurdering.
Rummet skifter. Med et våben til stede er alt andet stadig det samme, og alligevel ikke.
Man ved, hvor det er. Hele tiden, uden at kigge.
Billeder er nok. Film, nyhedsindslag, et jagtvåben i et hjem.
Kroppen reagerer først. Før du har vurderet, om der er noget at reagere på.
Hvorfor opstår frygten?
Et våben er en genstand, der er lavet til ét formål. Det er ikke en tolkning – det er dets funktion, og nervesystemet aflæser genstande efter, hvad de kan.
Derfor er en vis reaktion helt almindelig og deles af de fleste. Den bliver først et mønster, når den ikke kan reguleres ned igen, og når den begynder at bestemme, hvor du kan være.
En genstand, der er lavet til ét formål, aflæses efter det formål. Det er ikke en fejlvurdering.
For nogle er der noget konkret bagved: en episode, en trussel, en tjeneste, en opvækst et sted med våben. Er der påtrængende erindringer eller en krop, der reagerer som var det nu, opfører det sig ikke som en fobi – se PTSD.
For andre er det uroen ved genstandens tilstedeværelse, uden at der er sket noget.
Handler det om våbnet eller om vold i det hele taget?
Er det vold og trusler bredt, se PTSD. Er det nyhedsbilleder og katastrofer, se katastrofetanker.
Er det knive og skarpe genstande i hverdagen, sammen med tanker om at komme til at skade nogen, er det noget andet – se tvangstanker om at skade nogen.
Hoplofobi behandling: Det, der plejer at flytte noget
Behandling af hoplofobi er for de fleste overflødig, fordi våben sjældent er en del af hverdagen, og en reaktion, der aldrig udløses, koster intet at leve med. Er der en konkret grund til at skulle være tæt på et våben, gælder samme princip som ellers: billede, video, afstand, nærhed, gentaget i eget tempo.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 8 sekunder ud.
- Sig fra, hvis du kan. Det er en rimelig anmodning, og de fleste retter sig efter den.
- Placer dig med afstand og en fri side frem for at forsøge at ignorere det.
- Læg opmærksomheden på det, du er der for – samtalen, opgaven, menneskene.
- Træk vejret ud, og lad skuldrene falde, mens du bliver.
Det, der flytter noget over tid
For de fleste er der ingen grund til at øve sig. Våben er ikke en del af hverdagen i Danmark, og en reaktion, der aldrig udløses, koster ingenting.
Er der derimod en konkret grund til at skulle kunne være i nærheden – et arbejde, en jagt i familien, et land du skal rejse i – gælder den sædvanlige dosering: billede, video, et våben på afstand, i samme rum, tæt på.
Og ligger der en hændelse bagved, som stadig fylder, er det den, arbejdet skal begynde med. Almindelig fobiøvelse er ikke det rigtige greb der.
- Hoplofobi blev dannet som et debatgreb, og det bruges stadig sådan. Det siger derfor ikke noget pålideligt om nogens tilstand.
- Frygt for våben findes uafhængigt af ordet – og skal beskrives med det, den handler om, ikke med et udtryk fra en diskussion.
Frygt, der låser sig fast på ét bestemt objekt, kaldes fobisk angst – se de øvrige former.
Ofte stillede spørgsmål om hoplofobi
Ordet bygger på græsk hóplon (våben, skjold) og phóbos (frygt). Det blev dannet i 1960'erne som et polemisk udtryk i debatten om våbenlovgivning.
Nej. Det er ikke et klinisk begreb, og det blev ikke opfundet for at beskrive nogens tilstand, men for at bruge i en diskussion.
Nej. En genstand, der er lavet til ét formål, aflæses efter det formål. En vis reaktion deles af de fleste.
Når reaktionen ikke kan reguleres ned igen, og når den begynder at bestemme, hvor du kan være.
For de fleste er der ingen grund. En reaktion, der aldrig udløses i hverdagen, koster ingenting. Er der en konkret anledning, gælder den sædvanlige dosering.
Hvad er angst?
Et våben er en reel fare, og alarmen skelner dårligt mellem mulig og aktuel fare.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Angst og nervøsitet.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.