Hippopotomonstrosesquippedaliofobi: Fobi for lange ord – og en spøg
Fobi for lange ord har fået sprogets mest ironiske navn: selve ordet er et af de længste, der findes. Det er ingen tilfældighed – og det siger noget om, hvor begrebet stammer fra.
Hvad er hippopotomonstrosesquippedaliofobi?
Hippopotomonstrosesquippedaliofobi er betegnelsen for frygt for lange ord. Og der er ikke nogen vej udenom det åbenlyse: Navnet er selv 35 bogstaver langt.
Det er med vilje. Ordet er en spøg, formet for at gøre præcis den pointe – og det er værd at vide, før du leder efter det i en diagnoseliste. Det står ikke der.
Hvad hedder frygt for lange ord også?
Frygt for lange ord kaldes hippopotomonstrosesquippedaliofobi. Ordet er sat sammen af flere dele, der hver især forstærker vittigheden:
Sesquipedalis er latin og betyder “halvanden fod lang”. Romerne brugte det i forvejen billedligt om ord, der var længere, end nogen havde brug for. Foran er sat monstrum, “uhyre”, og hippopotamus, flodhesten – udelukkende for at gøre ordet endnu længere. Til sidst kommer det græske phóbos, “frygt”.
Den kortere form sesquipedalofobi findes også, og den er faktisk den ældre. Du støder også på stavemåden med ét p i midten.
Hippopotomonstrosesquippedaliofobi symptomer: Hvad der ligger bag en fobi for lange ord
Symptomer på hippopotomonstrosesquippedaliofobi står ikke i nogen fast liste, for navnet er en joke. Ubehaget bag det er til gengæld ikke altid en joke: for nogle er der en reel reaktion, og den handler sjældent om ordene selv.
Hos dem, det rammer, viser symptomerne sig som et blik, der løber i forvejen i sætningen, og et ord, der omskrives eller undgås, før det når frem. De melder sig næsten kun, når nogen lytter – et tegn på, at det, der reageres på, er situationen med tilhørere, ikke selve ordet.
Blikket løber i forvejen. Du scanner sætningen for det, du ikke kan udtale, før du er nået dertil.
Omveje i talen. Ordet erstattes med en forklaring, eller sætningen lægges om, så det kan undgås.
Værst når andre hører på. Højtlæsning, oplæg, mødereferater. Alene på et papir fylder det sjældent noget.
Hvorfor opstår frygten for lange ord?
Læg mærke til, hvornår den melder sig. Næsten altid, når nogen lytter. Det peger på, at frygten ikke gælder ordet, men det, der kan ske, når du snubler over det: at fremstå dum, uforberedt eller mindre kompetent, end du er.
Dermed ligner den mere en form for præstations- eller taleangst end en klassisk fobi. Er det især situationen med tilhørere, der fylder, hører det hjemme under taleskræk.
Frygten gælder sjældent ordet. Den gælder de sekunder, hvor nogen ser dig kæmpe med det.
For nogle er der en konkret historie bag – en oplæsning i skolen, der gik galt, og som kroppen huskede længe efter, at klassen havde glemt den.
Afkodningen kan være det svære, ikke frygten
Ordblindhed og læsevanskeligheder giver et beslægtet ubehag ved lange ord, men af en anden grund: Det er selve afkodningen, der er svær, ikke frygten for at blive set. De to kan optræde sammen og forstærke hinanden.
Hippopotomonstrosesquippedaliofobi behandling: Hvad der kan øves
Der findes ingen behandling af hippopotomonstrosesquippedaliofobi, for ordet dækker ikke en anerkendt tilstand. Ubehaget ved at snuble over lange ord foran andre kan til gengæld sagtens øves væk. I praksis er det gentagen højtlæsning i eget tempo, der virker bedst. Snubler du over ordet undervejs, er pointen, at næsten ingen lagde mærke til det.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Sæt farten ned i stedet for op. Hastigheden er det, der får det til at glide.
- Del ordet i stavelser undervejs – ingen hører forskel på det og på et tænkepause.
- Sig ordet forkert og gå videre. Det koster mindre end en pause, der trækker ud.
- Læg mærke til, om nogen faktisk reagerede. Som regel gjorde ingen.
Det, der flytter noget over tid
Højtlæsning alene er den mest tilgængelige træning: samme tekst, samme ord, indtil det holder op med at være en forhindring. Derefter med én tilhører, du er tryg ved.
Det følger samme princip som behandling af andre specifikke fobier – gentagne erfaringer, hvor det frygtede sker uden konsekvenser. Ikke overtalelse.
- Hver omskrivning bekræfter, at ordet var noget at komme uden om.
- Ingen vurderer en talers kompetence på ét snublende ord. Det gør taleren selv.
Fra kuriositet til noget, der styrer
For de fleste er det her en kuriositet, og det er helt fair at være havnet på siden af ren nysgerrighed. Bliver det derimod styrende – oplæg der siges nej til, oplæsning der undgås, jobs der vælges fra – så er det ikke ordene, det handler om længere. Så er det taleskræk eller social angst, og de er begge velbeskrevne og gør noget ved sig selv med tiden.
For nogle er problemet at være låst i situationen uden en udvej. For andre at miste kontrollen over noget, de plejer at kunne. Og for nogle handler det om, hvad tilhørerne mon tænker bagefter.
Hver enkelt fobi er beskrevet for sig, med hvad den typisk udløser, og hvad der hjælper.
Ofte stillede spørgsmål om hippopotomonstrosesquippedaliofobi
Ordet er ikke anerkendt som en diagnose, og det er dannet som en spøg. Ubehaget ved at skulle udtale lange ord foran andre er til gengæld reelt nok – det hører bare snarere under taleangst.
Fordi det er hele pointen. Navnet for frygt for lange ord er med vilje gjort til et af sprogets længste, ved at sætte 'uhyre' og 'flodhest' foran et latinsk ord, der allerede betød 'unødigt langt'.
35 i den danske form. Den kortere variant sesquipedalofobi betyder det samme og er ældre.
Sesquipedalofobi er den korte form. På dansk siger de fleste bare fobi for lange ord eller angst for lange ord.
Sæt farten ned frem for op, og del ordet i stavelser undervejs. Snubler du, så sig det og gå videre – pausen bagefter fylder mere for dig end for dem, der lytter.
Hvad er angst?
Selv et ord kan udløse et kropsligt svar, når det er knyttet til at komme til kort.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Angst og nervøsitet.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.