Hvad betyder heterofobi?

Heterofobi bruges på to måder, og det er værd at kende begge.

I sin bogstavelige betydning er det frygt for eller modvilje mod det anderledes – det, der afviger fra ens eget.

I daglig brug bruges ordet oftest snævrere, om modvilje mod heteroseksuelle, som modstykke til homofobi.

Ingen af de to betydninger handler om en angsttilstand. Derfor er denne side kort: Der er ikke en tilstand at beskrive, og det ville være misvisende at behandle ordet, som om der var.

Hvad kommer ordet af?

Forleddet er græsk héteros, “den anden” eller “forskellig” – samme rod som i heterogen, der betyder uensartet. Bagleddet er phóbos, “frygt”.

Bogstaveligt betyder ordet altså frygt for det, der er anderledes. Det er en bredere betydning, end den ordet har fået i praksis.

Hvorfor står ordet på en fobiliste?

Fordi endelsen -fobi har to anvendelser. Den bruges i de kliniske navne på specifikke fobier – edderkoppeskræk, højdeskræk – og den bruges i almensproget om modvilje og afstandtagen.

Det er den anden brug, der gælder her, ligesom ved xenofobi og ved fotofobi, hvor endelsen bruges medicinsk om lysfølsomhed.

En specifik fobi kendes på tre ting: den retter sig mod et bestemt objekt, den giver en kropslig reaktion, og den, der har den, oplever selv reaktionen som uforholdsmæssig. Ingen af de tre ting er på spil her.

Endelsen -fobi betyder ikke altid angst
  • I kliniske navne betegner den en specifik fobi: araknofobi, klaustrofobi, akrofobi.
  • I almensproget betegner den modvilje og afstandtagen: xenofobi, heterofobi, homofobi.
  • I medicinsk sprog betegner den at sky noget: fotofobi om lysfølsomhed, hydrofobi om et symptom ved rabies.

Heterofobi symptomer: Derfor er der ingen at beskrive

Symptomer på heterofobi findes ikke som en kropslig tilstand, for ordet betegner ikke en angstreaktion. Det, der beskrives med det, er en holdning – ikke noget, nervesystemet gør ved dig.

En specifik fobi kan derimod aflæses i tre lag. Kroppen svarer med hjertebanken, åndedrættet bliver højt, og der kommer en trang til at komme væk.

Tanken læser situationen som farligere, end den er. Og adfærden lægger ruter, aftaler og rum om, så mødet slet ikke opstår.

Mærker du netop det over for andre mennesker eller over for det ukendte, er det siderne nederst her, der rammer reaktionen.

Heterofobi behandling: Hvad der i stedet giver mening

Behandling af heterofobi er ikke et spørgsmål, der kan besvares, for der er ingen tilstand at behandle. Modvilje mod det anderledes flytter sig gennem kendskab og erfaring, ikke gennem et forløb.

Er det derimod uro over for mennesker, du leder efter, mødes den som enhver anden fobi. Situationen doseres: kort før langt, kendte ansigter før ukendte, og gerne den samme situation flere gange.

Det, der gør forskellen, er gentagelsen – at blive i situationen længe nok til, at kroppen selv opdager, at der ikke skete noget.

Leder du efter noget andet?

Kom du hertil, fordi du oplever uro over for mennesker eller det ukendte, er der andre sider, der rammer bedre:

Retter frygten sig mod noget andet hos dig, kan du læse om de forskellige fobier.

Ofte stillede spørgsmål om heterofobi

Bogstaveligt frygt for eller modvilje mod det anderledes. I daglig brug bruges ordet oftest snævrere om modvilje mod heteroseksuelle, som modstykke til homofobi.

Nej. Ordet hører til i sproget om holdninger og opfylder ikke det, der kendetegner en specifik fobi.

Af græsk héteros (den anden, forskellig) og phóbos (frygt). Samme forled findes i heterogen, der betyder uensartet.

Fordi endelsen -fobi bruges både i kliniske navne på fobier og i almensproget om modvilje. Det er den anden brug, der gælder her.

At den retter sig mod et bestemt objekt, giver en kropslig reaktion, og at den, der har den, selv oplever reaktionen som uforholdsmæssig.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. Den Danske Ordbog:Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
    Opslagsordet heterofobi.
  2. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  3. Craske, M. G., Treanor, M., Conway, C. C., Zbozinek, T. & Vervliet, B.:Behaviour Research and Therapy, 58, 10–23, 2014
    Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming