Hvad er hemafobi?

Hemafobi er angst for blod – ved synet af det, ved tanken om det, og for nogle ved at høre det beskrevet.

Den skiller sig ud blandt fobier ved sin kropslige profil. Hvor de fleste giver forhøjet puls, som bliver oppe, giver denne en kort stigning efterfulgt af et fald i både puls og blodtryk. Derfor besvimelsen.

Hvad hedder angst for blod også?

Det kliniske navn er hemafobi, af græsk haîma, “blod”, og phóbos, “frygt”.

På dansk ser man lige så tit stavemåden hæmofobi med æ, og formerne hematofobi og blodfobi. Det er samme tilstand.

Hemafobi symptomer: Sådan viser frygten sig

Symptomerne på hemafobi følger et andet spor end de fleste fobier: en kort stigning i puls, som falder sammen igen og tager blodtrykket med sig ned. Derfor er det susen for ørerne og et indsnævret syn, ikke hjertebanken, der melder sig først. Falder blodtrykket nok, følger en kortvarig besvimelse – og det er den, resten af symptomerne forbereder sig på at undgå.

Susen for ørerne. Ofte det første, der melder sig.

Synet snævrer ind. Kanterne bliver mørke, som når du rejser dig for hurtigt.

Kold sved og kvalme. Huden bliver klam, og temperaturen føles forkert.

En synkende fornemmelse. Ikke uro og trang til flugt, men tyngde.

Hvorfor opstår hemafobi?

Den todelte reaktion er velbeskrevet: en kort aktivering, som falder sammen igen. Blodtrykket følger med ned, og når det falder tilstrækkeligt, mister du kortvarigt bevidstheden.

Det er værd at forstå, fordi det ændrer, hvad der hjælper. Ved næsten alle andre fobier handler det om at få aktiveringen ned. Her er problemet, at den falder for meget.

Ved de fleste fobier er problemet, at kroppen skruer op. Her er det, at den skruer ned.

Besvimelsen er ikke farlig i sig selv, men den kan give faldskader – og for mange bliver frygten for at besvime foran andre efterhånden større end frygten for blodet.

Hvor meget skyldes selve blodet?

Er det kanylen frem for blodet, hører det under nåleskræk. De to følges ofte ad og deler den samme mekanisme.

Er det hele behandlingssituationen, ligger det tættere på lægeskræk.

Hemafobi behandling: Sådan kan den behandles

Behandling af hemafobi adskiller sig fra andre fobier på ét punkt: Målet er at holde blodtrykket oppe, ikke pulsen ned, så “slap af” er det forkerte råd. Det er derfor muskelspænding og dosering, øvet til teknikken sidder, før den skal bruges. Går teknikken ikke perfekt første gang, er den stadig værd at øve videre på.

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 sekunder ind. 6 sekunder ud.

Når det begynder at suse
  • Sæt dig eller læg dig ned med det samme – faldet er den egentlige risiko.
  • Spænd ben, balder og næver hårdt i ti sekunder, slip, og gentag.
  • Få gerne benene højere end hovedet, hvis du kan.
  • Bliv liggende lidt længere end du tror er nødvendigt, før du rejser dig.

Det, der flytter noget over tid

Muskelspændingsteknikken er kernen her, og den er noget, du kan øve, før den skal bruges. Den virker direkte på mekanismen frem for på oplevelsen.

Derudover gælder samme dosering som ved andre fobier: billeder før film, film før virkelighed, korte eksponeringer der gentages, mens erfaringen er frisk.

Her er afslapning det forkerte greb
  • Rådet om at slappe af passer til fobier, hvor kroppen kører op. Ved blod- og nålefobier gør det tilstanden værre.
  • Målet er at holde blodtrykket oppe, ikke at få pulsen ned.

At være den, der lå på gulvet

Blodprøver der bliver udskudt. Behandlinger der venter længere, end de burde. En bekymring for slet ikke at kunne hjælpe, hvis nogen kommer galt af sted, mens du selv synker om.

Nogle er mest bange for slet ikke at kunne slippe væk fra situationen; andre for at miste kontrollen foran andre; og tungest for en del: at være den, der burde have grebet ind, og som i stedet lå på gulvet.

Dér, hvor udskydelsen begynder at koste noget konkret – en prøve, en behandling – er hemafobien blevet mere end en ubehagelig reaktion på et stik.

Den her er én af mange. Oversigten over fobier samler dem, der er beskrevet hver for sig.

Ofte stillede spørgsmål om hemafobi

Det hedder hemafobi, af græsk haîma (blod) og phóbos (frygt). Hæmofobi og blodfobi bruges om det samme.

Fordi reaktionen er todelt: en kort stigning i puls efterfulgt af et fald i puls og blodtryk. Falder blodtrykket nok, mister du kortvarigt bevidstheden.

Selve besvimelsen er ikke farlig. Risikoen ligger i faldet, og derfor er det vigtigste at sætte eller lægge sig, så snart det begynder at suse.

Fordi problemet er, at kroppen skruer ned, ikke op. At spænde musklerne hårdt i intervaller modvirker blodtryksfaldet og er det, der virker.

For mange, ja. Doseringen er den samme som ved andre fobier – billeder før film, film før virkelighed – kombineret med muskelspændingsteknikken.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  2. Craske, M. G., Treanor, M., Conway, C. C., Zbozinek, T. & Vervliet, B.:Behaviour Research and Therapy, 58, 10–23, 2014
    Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
  3. Kozlowska, K. et al.:Harvard Review of Psychiatry, 23, 263–287, 2015
    Fear and the defense cascade.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming