Hvad er heliofobi?

Heliofobi er uro ved sollys og ved at opholde sig i solen.

Det, der gør den anderledes end de fleste fobier, er, hvad frygten faktisk gælder. Kun sjældent er det lyset i sig selv. Som regel er det, hvad solen kan føre til – huden, forbrændinger, og for mange helt konkret tanken om sygdom senere.

Derfor opfører den sig mest som en helbredsbekymring med en meget synlig adresse: Den er der hver gang, det er en smuk dag.

Hvad hedder angst for sollys også?

Ordet kommer af græsk hḗlios, “sol”, og phóbos, “frygt”. På dansk siger man angst for solen eller solskræk.

Bland det ikke sammen med fotofobi, som betyder lysfølsomhed. Det er et kropsligt symptom, hvor lys gør ondt i øjnene – ikke en frygt for at være i solen.

Heliofobi symptomer: Sådan begynder reaktionen

Symptomerne på heliofobi handler mindre om selve lyset og mere om det, solen kan føre til, uden at du kan mærke det med det samme. Skyggen kortlægges, dagen planlægges efter klokkeslæt, og huden tjekkes bagefter for at få et facit, der ikke findes. Fordi der intet er at afkræfte, vokser forholdsreglerne, selv når dagen i virkeligheden gik fint.

Skyggen kortlægges. Man ved, hvor den ligger, og hvornår den flytter sig.

Dagen planlægges efter klokkeslæt. Ude tidligt eller sent, ikke midt på dagen.

Tøjet dækker. Også når det er varmt, og også når det er upraktisk.

Solskin giver dårlig samvittighed. Alle andre glæder sig, og du vil helst indenfor.

Hvorfor opstår heliofobi?

Solen har et træk, som gør den svær at forholde sig til: Virkningen kommer senere. Du mærker ingenting, mens det sker, og der er ingen måde at afgøre, om du fik for meget i dag.

Det er præcis den slags, et beredskab ikke kan lukke ned på. Der er intet at tjekke og intet at afkræfte – og så bliver forsigtigheden det eneste svar, der er tilbage.

Der er ingen måde at vide, om dagen var for meget. Og en frygt uden facit bliver aldrig færdig.

Så vokser forholdsreglerne, og hver enkelt af dem er fornuftig i sig selv. Solcreme, skygge, tøj. Det er ikke listen, der er problemet, men at den bliver ved med at blive længere, mens tærsklen for, hvad der udløser en ny, bliver lavere.

For nogle er der en konkret anledning: en sygdom tæt på, en hudforandring der blev undersøgt, eller en kraftig forbrænding, der satte sig. For andre er der ingen.

Huden, øjnene eller kræften

Går frygten på kræft, se angst for kræft – det er den vinkel, der oftest ligger under.

Er det frygten for at blive syg bredt, se angst for at blive syg. Gør lyset ondt i øjnene, se lysfølsomhed. Og er det varmen frem for lyset, ligger overfølsomhed tættere på.

Heliofobi behandling: Hvad der hjælper

Behandling af heliofobi doseres på tiden ude i solen, ikke på solstyrken – ti minutter i skygge før ti i sol, morgen før middag. Ingen fast rækkefølge passer til alle, kun det, der gentages nok gange til at forholdsreglerne kan blive stående i ro. En dag med fornyet uro betyder ikke, at listen skal vokse igen fra bunden.

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 sekunder ind. 6 sekunder ud.

På en dag, hvor solen står højt
  • Beslut på forhånd, hvor længe du er ude, og hold dig til det. En aftale er lettere end en løbende vurdering.
  • Undlad at tjekke huden bagefter. Tjekket giver ro i få minutter og forlænger uroen.
  • Læg opmærksomheden på det, du er ude for – mennesker, samtale, opgave – frem for på solen.
  • Træk vejret langsomt ud, mens du bliver siddende i skyggen frem for at gå ind.

Det, der flytter noget over tid

Doseringen er tiden ude, ikke solstyrken. Ti minutter i skygge før ti i sol. Morgen før middag. Med en aftalt slutning frem for en åben.

Det, der flytter mest, er at holde op med at tjekke. Så længe huden bliver gennemgået om aftenen, holdes spørgsmålet åbent – og et åbent spørgsmål holder beredskabet i gang.

Almindelig, fornuftig solbeskyttelse hører selvfølgelig med og skal ikke laves om. Forskellen på omtanke og mønster ligger ikke i, hvad du gør, men i om listen bliver ved med at vokse.

Grænsen mellem omtanke og mønster
  • At bruge solcreme og søge skygge midt på dagen er almindeligt og fornuftigt. Det er ikke det, siden handler om.
  • Prøven er, om forholdsreglerne bliver flere år for år, og om en solskinsdag er noget, der skal overstås.

Haven, der står ubrugt

Hvornår holder sommeren op med at være en årstid og bliver noget, du skal komme igennem? Når ture aflyses, en have står ubrugt, ferier vælges efter, hvor skyggen falder, og børnene lærer at holde øje på samme måde som forælderen.

Nogle bekymrer sig om huden her og nu, andre om en sygdom, der måske dukker op om mange år, og for en sidste gruppe er den værste tanke, at skaden allerede er sket, uden at nogen nåede at opdage det.

Det siger intet om, hvor forsigtig du ellers er. Faktisk er det ofte dem, der passer bedst på sig selv, hvor mønstret får lettest ved at gro.

Frygten kan sætte sig på næsten hvad som helst. Se de andre fobier – fra de almindelige til de sjældne.

Ofte stillede spørgsmål om heliofobi

Ordet kommer af græsk hḗlios (sol) og phóbos (frygt). På dansk siger man angst for solen eller solskræk.

Nej. Fotofobi betyder lysfølsomhed – et kropsligt symptom, hvor lys gør ondt i øjnene. Heliofobi er uro ved at være i solen.

Fordi virkningen af sol kommer senere. Der er ingen måde at afgøre, om dagen var for meget, og en frygt uden facit kan ikke lukkes ned.

Nej, det er almindelig omtanke. Prøven er, om forholdsreglerne bliver flere år for år, og om en solskinsdag er noget, der skal overstås.

At holde op med at tjekke huden bagefter. Så længe spørgsmålet bliver stillet hver aften, holdes det åbent – og et åbent spørgsmål holder uroen i gang.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  2. Craske, M. G., Treanor, M., Conway, C. C., Zbozinek, T. & Vervliet, B.:Behaviour Research and Therapy, 58, 10–23, 2014
    Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
  3. Blakey, S. M. & Abramowitz, J. S.:Clinical Psychology Review, 49, 1–15, 2016
    The effects of safety behaviors during exposure therapy for anxiety: Critical analysis from an inhibitory learning perspective.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming