Hvad er gamofobi?

Gamofobi er uro ved ægteskab og ved den forpligtelse, det indebærer.

Det, der forvirrer mest ved den, er, hvem den rammer. Den melder sig ofte hos folk, der er glade for deres forhold og har været det længe. Tvivlen handler ikke om personen – den handler om formen.

Og bliver det læst som tvivl om partneren, går samtalen galt fra første sætning. For det er ikke dét, der er på spil.

Hvad hedder angst for ægteskab også?

Ordet kommer af græsk gámos, “ægteskab” eller “bryllup” – samme rod som i ordet monogami – sammen med phóbos, “frygt”.

På dansk siger man bindingsangst eller angst for at binde sig, selv om de udtryk bruges bredere end om selve ægteskabet.

Gamofobi symptomer: Det, kroppen gør først

Symptomerne på gamofobi sidder sjældent i selve forholdet, men i ordet “for evigt”: kroppen strammer ved det uigenkaldelige, og bevidstheden svarer med fornuftige grunde til at vente lidt endnu. Forklaringen – økonomi, timing, familie – bliver derefter det, der holder udsættelsen ved lige. Alt andet i forholdet fungerer, og det er netop det, der gør symptomerne svære at få øje på udefra.

Datoen skubbes. Ikke afvist, bare ikke i år.

Praktiske indvendinger melder sig. Økonomi, timing, familie – alt sammen rimeligt, alt sammen ubetimeligt.

Kroppen reagerer på ordet. En stramning ved “for evigt”, ikke ved “sammen”.

Alt andet fungerer. Og det er præcis dét, der gør det svært at forklare.

Hvorfor opstår gamofobi?

Et ægteskab er en af de få beslutninger, der er formuleret som endelig. Det er hele meningen med den – men et nervesystem, der arbejder med at holde muligheder åbne, reagerer på præcis det ord.

Så vender opmærksomheden sig mod alt, der kunne gå galt. Ikke fordi der er noget, men fordi en endelig beslutning kalder på en fuldstændig vurdering, og en fuldstændig vurdering er ikke mulig.

Tvivlen kommer ikke af, at der er noget galt. Den kommer af, at du forsøger at være sikker på noget, ingen kan være sikker på.

For nogle er der en historie: forældres skilsmisse, et tidligere forhold der endte hårdt, eller en opvækst hvor løfter ikke holdt. Så er ordet “altid” ikke et løfte, men en risiko.

Undgåelsen er stilfærdig her og derfor svær at få øje på. Der bliver ikke sagt nej – der bliver udsat, og hver udsættelse føles fornuftig.

Brylluppet forveksles tit med ægteskabet

Er det nærheden i sig selv, se forholdsangst. Er det selve det at skulle vælge, se beslutningsangst.

Er det brylluppet – festen, talen, alle øjnene – snarere end ægteskabet, se præsentationsangst. Det er en langt hyppigere forveksling, end du skulle tro.

Og er det tanken om at blive forladt bagefter, se separationsangst i parforhold.

Gamofobi behandling: Det, der plejer at flytte noget

Behandling af gamofobi bygger på mindre bindinger, der rent faktisk holder – ikke på ét stort løfte givet på én gang. Det er gentagelser, der langsomt bygger tillid til ordet “altid”. Kommer tvivlen tilbage i en periode, gør det ikke den første samtale om emnet mindre værd.

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 sekunder ind. 6 sekunder ud.

Når samtalen om det kommer op
  • Sig, hvad du mærker, i stedet for at argumentere. Argumenterne er ikke sagen.
  • Adskil de to spørgsmål højt: Er det hende, eller er det formen?
  • Bed om tid til at svare frem for at svare i affekt.
  • Træk vejret ud, og lad skuldrene falde, mens du bliver siddende i samtalen.

Det, der flytter noget over tid

Det, der virker, er at gøre forpligtelsen konkret i stedet for absolut. Et ægteskab består af hverdage, ikke af et ord – og hverdage har du allerede erfaring med.

Doseringen ligger i mindre bindinger, der faktisk træffes: en fælles lejekontrakt, en rejse booket et år frem, en aftale om noget der rækker længere end i går. Hver gang en beslutning holder, får systemet en erfaring med, at det ikke er farligt at have besluttet noget.

Og så er der samtalen med partneren. At sige, at det ikke handler om hende, er den vigtigste enkeltoplysning, der findes i den her situation – og den skal siges, før udsættelserne har fortalt noget andet.

De fornuftige grunde er ikke uskyldige
  • Økonomi, timing og familieforhold er alle sammen ægte hensyn, og de kan altid bruges.
  • Prøven er, om der findes et tidspunkt, hvor de ikke ville gælde. Findes det ikke, er det ikke hensynene, der bestemmer.

År, der går, uden at beslutningen falder

En partner føler sig valgt fra. En samtale bliver aldrig taget. År går, uden at beslutningen falder i nogen retning.

At binde sig for evigt skræmmer nogen. At miste sig selv i det, skræmmer andre. Og der er dem, der genkender noget værre: et mønster, de har set gå galt helt tæt på, og er bange for at gentage.

Det rammer alle køn og har intet at gøre med, hvor meget du elsker nogen. Tit er det ligefrem styrken i forholdet, der gør beslutningen svær – der er så meget mere på spil.

Frygt, der låser sig fast på ét bestemt objekt, kaldes fobisk angst – se de øvrige former.

Ofte stillede spørgsmål om gamofobi

Ordet kommer af græsk gámos (ægteskab) og phóbos (frygt). På dansk siger man bindingsangst eller angst for at binde sig.

Ikke nødvendigvis. Uroen retter sig oftest mod formen – det uigenkaldelige – og ikke mod personen. De to spørgsmål er værd at skille ad, før du svarer på dem.

Fordi der er mere at tabe. En endelig beslutning kalder på en fuldstændig sikkerhed, og den findes ikke – heller ikke når alt fungerer.

Det er værd at tjekke. For nogle er det festen, talen og alle blikkene, der er problemet, og det er noget helt andet end forpligtelsen.

Træffe mindre bindinger, der faktisk holder – en fælles kontrakt, en rejse langt frem – og sige til sin partner, at det ikke handler om hende. Udsættelserne fortæller ellers noget andet.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. Patienthåndbogen:sundhed.dk
    Angst og nervøsitet.
  2. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  3. Craske, M. G., Treanor, M., Conway, C. C., Zbozinek, T. & Vervliet, B.:Behaviour Research and Therapy, 58, 10–23, 2014
    Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming