Eisoptrofobi: Angst for spejle, og blikket der kigger tilbage
Angst for spejle handler sjældent om glasset. Den handler om det ene ansigt i verden, der kigger tilbage på dig – og om de gange, hvor det ikke helt føles som dit eget.
Hvad er eisoptrofobi?
Eisoptrofobi er uro eller frygt ved spejle. Den kan gælde selve det at se dit spejlbillede, og den kan gælde spejle i et rum – særligt i mørke, og særligt dem, du ikke kan undgå at komme forbi.
Der er to ret forskellige udgaver, og de er værd at holde adskilt. Den ene handler om, hvad der kunne vise sig i spejlet. Den anden handler om, at ens eget ansigt pludselig ikke føles som ens eget.
Hvad hedder angst for spejle også?
Ordet kommer af græsk ésoptron, “spejl” – dannet af eis, “ind i”, og roden i optikós, “at se”. Bogstaveligt: det, du ser ind i.
Her er der en fejl værd at rydde op i. Ordet forklares nogle steder med det græske pterón, men det betyder vinge og har intet med spejle at gøre. Forvekslingen går igen flere steder og er forkert.
Catoptrofobi bruges også, af kátoptron, som ligeledes betyder spejl. Spectrofobi ses ofte på dansk og kommer af latin spectrum, “syn” eller “genfærd” – det ord bruges både om spejle og om angst for spøgelser, så det er tvetydigt.
Eisoptrofobi symptomer: Det, kroppen gør først
Symptomerne på eisoptrofobi begynder med, at ansigtsaflæsningen går i gang af sig selv, så snart et spejl er i syne. Uden nogen bagved bliver det til en tolkning af, at der er noget derinde, der kigger tilbage, og tolkningen ender i, at blikket undgås, eller at spejlet dækkes helt til.
Blikket undgås. Man kan godt bruge spejlet uden at møde sine egne øjne.
Mørke gør det værre. Et spejl i et halvmørkt rum er en anden ting end i dagslys.
Spejle bag dig er værst. Dem, der viser rummet, du ikke selv kan se.
Ansigtet kan føles fremmed. Efter et stykke tid holder det op med at ligne én selv.
Hvorfor opstår eisoptrofobi?
Et spejl er det eneste sted, hvor der er et ansigt, der reagerer på dig, uden at der er nogen. Hjernen aflæser ansigter automatisk, og et spejlbillede aktiverer den aflæsning som ethvert andet ansigt.
Under dårlige lysforhold bliver det udpræget. Er der lidt at se på, udfylder synssystemet selv, og et ansigt i halvmørke er præcis den slags materiale, det udfylder mest på. Det er derfor, spejle i mørke rum er sværere end i belyste.
Det er det eneste ansigt, der reagerer på dig, uden at nogen er der. Det er nok til, at aflæsningen går i gang.
Den anden udgave hænger sammen med noget andet. Ser man længe nok på sit eget ansigt, begynder det for de fleste at føles fremmed – en velkendt virkning, som ikke i sig selv betyder noget. Er du i forvejen i høj aktivering, kan den fornemmelse blive skræmmende og ligne det, der ellers beskrives som uvirkelighedsfølelse.
Og for nogle handler det slet ikke om det. Er spejlet forbundet med, hvordan du ser ud, er det ikke spejlet, der er sagen – det er mødet med dit eget udseende.
Spejlet, udseendet og noget, der føles uvirkeligt
Er det udseendet, der gør spejlet svært, hører det tættere på overdreven selvbevidsthed end på en fobi om glas.
Er det mørket, se mørkerædsel. Er det ansigter, der ikke kan aflæses, se angst for dukker. Og føles verden eller dig selv uvirkelig ud over spejlet, se uvirkelighedsfølelse.
Eisoptrofobi behandling: Vejen frem i små skridt
Lys før mørke, og korte blikke før lange – det er den ene faste rækkefølge i behandling af eisoptrofobi, resten er dosis og gentagelse. Er der spejle dækket til derhjemme, tages de bedst én ad gangen. Går et møde med spejlet skævt igen efter flere gode, er det ikke ensbetydende med, at ingenting er øvet – blikket har bare haft en hårdere dag.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Tænd mere lys. Halvmørke er den enkeltfaktor, der betyder mest.
- Se på noget konkret – en hånd, en skulder, en detalje i rummet bag dig – frem for på ansigtet som helhed.
- Kig i korte intervaller. Lange stirrende blik fremkalder netop fremmedheden.
- Sig hvad du ser, indvendigt og helt bogstaveligt. Ord holder tolkningen på plads.
Det, der flytter noget over tid
Doseringen ligger i lys og varighed. Fuldt lys før dæmpet. Ti sekunder før et minut. En detalje før hele ansigtet.
Det korte blik er nøglen her, og det er modsat, hvad mange tror. Du behøver ikke stå længe foran spejlet for at vænne dig til det – og gør du det, får du tit den fremmedhedsfornemmelse, der bekræfter frygten.
Er der spejle, du har dækket til derhjemme, er det værd at tage dem én ad gangen frem for alle på én dag.
- At ens eget ansigt begynder at føles fremmed efter længere tids stirren sker for de fleste. Det er en velkendt virkning og ikke et tegn på noget.
- Ved du det på forhånd, mister den en stor del af sin kraft – og så er det korte blik den praktiske løsning.
Tildækkede spejle og mørke gange
Spejle bliver dækket til. Badeværelset bruges kun med lyset tændt. Gange undgås, når det er mørkt udenfor.
Hvad er det egentlig, blikket rammer? For nogen noget, der kunne stå bag én. For andre et ansigt, der ikke føles som deres eget. Oftest handler det slet ikke om spejlet – det er bare stedet, hvor mødet med udseendet finder sted.
Det er en fobi, der sjældent nævnes, blandt andet fordi den er svær at forklare uden at lyde overtroisk. Mekanikken bag den er hverken mystisk eller usædvanlig.
Hver enkelt fobi er beskrevet for sig, med hvad den typisk udløser, og hvad der hjælper.
Ofte stillede spørgsmål om eisoptrofobi
Ordet kommer af græsk ésoptron (spejl), dannet af eis (ind i) og roden i optikós (at se). Det har intet at gøre med pterón, som betyder vinge – den forklaring er forkert.
Et beslægtet ord af latin spectrum (syn, genfærd). Det bruges både om angst for spejle og om angst for spøgelser og er derfor tvetydigt.
Fordi ansigtet for de fleste begynder at føles fremmed efter længere tids stirren. Det er en velkendt virkning og ikke et tegn på noget – og den aftager, når blikkene holdes korte.
Fordi synssystemet udfylder, hvor der er lidt at se. Et ansigt i halvmørke er præcis den slags materiale, det udfylder mest på.
Med lyset. Fuldt lys før dæmpet, og korte blik frem for lange. Har du dækket spejle til, så tag dem ét ad gangen.
Hvad er angst?
Spejlbilledet kan udløse en uvirkelighedsfølelse, som derefter skræmmer i sig selv.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- Fear and the defense cascade.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.