Decidofobi: Beslutningsangst, og hvorfor valget bliver stående
Har decidofobi fået et valg til at stå stille i ugevis, mens argumenterne blev vendt igen og igen? Uroen falder sjældent af flere oplysninger – den falder, når valget er truffet.
Hvad er decidofobi?
Decidofobi er beslutningsangst: en vedvarende uro ved at skulle vælge, som melder sig kraftigst ved de valg, der binder – bolig, job, forhold, retning.
Det er ikke ubeslutsomhed i almindelig forstand. Man kan udmærket vælge frokost. Det, der låser, er valg, hvor et af de fravalgte alternativer forsvinder for altid.
Hvad hedder angst for at træffe beslutninger også?
Angst for at træffe beslutninger kaldes decidofobi. Ordet er sat sammen af latin decidere, “at afgøre”, og græsk phóbos, “frygt”.
Til forskel fra de fleste fobinavne har dette et kendt ophav og en kendt alder. Det blev formet af filosoffen Walter Kaufmann i 1973 – inspireret blandt andre af Søren Kierkegaard, der skrev om valgets uundgåelighed længe før nogen kaldte det en fobi.
Det er værd at vide, at ordet dermed er et filosofisk begreb, ikke en diagnose. Du finder det ikke i de officielle diagnoselister. Det gør oplevelsen bag lige så virkelig, men det forklarer, hvorfor beskrivelserne af den svinger så meget fra sted til sted.
Decidofobi symptomer: Sådan mærkes den i kroppen
Symptomer på decidofobi mærkes først i kroppen som uro i maven og dårlig søvn, længe før noget er besluttet. Uroen bliver til en tolkning af, at ansvaret for et forkert valg vejer tungere end selve konsekvensen, og den tolkning ender i, at valget bliver stående i stedet for truffet.
Argumenterne løber tør, valget står stadig. Du har vendt det fra alle sider og er ikke tættere på.
Symptomerne melder sig kropsligt. Uro i maven, dårlig søvn, en spænding der først slipper, når der er valgt.
Ansvaret vejer tungere end konsekvensen. Det, der skræmmer, er sjældent at det går galt – men at det gik galt, fordi du valgte det.
Lettelsen kommer af selve afgørelsen. Også når det valgte ikke var det bedste. Det siger noget om, hvad uroen egentlig handlede om.
Hvorfor opstår decidofobi?
Et valg, der ikke kan gøres om, er et af de få steder, hvor uvished ikke kan løses ved at gøre noget. Du kan researche, spørge og regne – men du kan ikke vide. Nervesystemet håndterer dårligt en trussel, der hverken kan bekæmpes eller flygtes fra, og reagerer med at holde alt åbent.
Derfor virker mere information sjældent. Den nye oplysning bliver til to nye spørgsmål, og uvisheden flytter sig blot et led længere ud.
Det, der skræmmer, er ikke at det går galt. Det er at det gik galt, fordi du valgte det.
Udsættelsen holder mønstret ved lige. Hver dag, valget får lov at stå, er en dag uden ubehag – og en bekræftelse på, at det var rigtigt at vente. Den mekanik går igen på tværs af angstlidelser.
Perfektionisme, træthed og det rigtige valg
Perfektionisme trækker i samme retning: findes der et rigtigt valg, bliver ethvert andet til en fejl. Det gør beslutningen til en prøve frem for et valg.
Beslutningstræthed er noget andet og mere banalt – kapaciteten falder gennem dagen, uanset hvem du er. Er valgene lettere om morgenen end klokken 22, er det ikke nødvendigvis angst.
Decidofobi behandling: Sådan kan den behandles
Små valg, truffet hurtigt og gentaget mange gange, giver nervesystemet præcis den erfaring, store beslutninger ikke kan give på én gang – det er dosis fremfor metode ved behandling af decidofobi. Bliver et stort valg udsat igen, efter en periode hvor det gik lettere, er det ikke et bevis på, at evnen er væk – kun at netop dét valg var det tungeste at løfte.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Sæt en frist, og skriv den ned. Et valg uden deadline bliver ikke truffet.
- Spørg, hvad der reelt kan laves om bagefter – de fleste valg er mindre endelige, end de føles.
- Vælg det, der holder flest døre åbne, hvis du er i tvivl, og gå så videre.
- Skriv de to muligheder ned, og læg papiret væk i et døgn i stedet for at vende dem igen.
Det, der flytter noget over tid
Små valg truffet hurtigt er den mest direkte træning, der findes – ikke fordi de betyder noget, men fordi de giver nervesystemet gentagne erfaringer med, at en afgørelse ikke er farlig.
Den behandling, der bruges mod angst for det uafklarede, hviler på samme princip: at kunne bære uvisheden frem for at forsøge at fjerne den. Det er en færdighed, ikke en indsigt.
- Hver ny oplysning åbner nye spørgsmål. Det føles som fremdrift og er som regel det modsatte.
- Lettelsen kommer af at have valgt – ikke af at have valgt rigtigt. Det er derfor, et hurtigt valg tit føles bedre end et perfekt et.
Når udsættelsen begynder at koste noget
Udsættelsen bliver for alvor et problem, når den koster noget konkret: muligheder, der lukker sig af sig selv, fordi der aldrig blev valgt; andre, der træffer valget i stedet; en hverdag, der gradvist formes af alt det, der ikke blev afgjort.
Nogle drives af forestillingen om at holde alle døre åbne – ironisk nok bliver det så selve valget, der lukker dem. Andre drives af kontrollen: et forkert valg bliver bevis på, at overblikket svigtede. En tredje gruppe frygter mest, hvad omgivelserne vil sige, hvis det viser sig forkert.
Mønstret er det samme, uanset hvad frygten retter sig mod. Se listen over dem alle: fobier.
Ofte stillede spørgsmål om decidofobi
Nej. Ordet stammer fra filosofien, ikke fra psykiatrien, og står ikke i de officielle diagnoselister. Den uro, det beskriver, er ikke desto mindre velkendt.
Ofte fordi valget rummer en uvished, der ikke kan løses. Nervesystemet reagerer på det ved at holde alting åbent, og udsættelsen føles som en lettelse.
Træthed handler om kapacitet og falder gennem dagen. Angsten er knyttet til bestemte valg og forsvinder ikke, fordi du er udhvilet.
Sjældent. Ny information rejser typisk nye spørgsmål, og uvisheden flytter sig i stedet for at forsvinde.
Sæt en frist, undersøg hvad der reelt kan laves om, og træf valget inden for fristen. Lettelsen kommer af afgørelsen, ikke af at have ramt rigtigt.
Hvad er angst?
At skulle vælge kan sætte et kropsligt beredskab i gang, som var valget en fare.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- Rethinking Rumination.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.