Hvad er coulrofobi?

Coulrofobi er angst for klovne. Den er udbredt nok til at være blevet en vittighed, og det er ærgerligt, for forklaringen på den er ganske præcis.

Der er to ting på spil, og de forstærker hinanden. Det ene er ansigtet, som ikke kan læses. Det andet er rollen, som giver lov til at gøre ting, ingen andre voksne må.

Hvad hedder angst for klovne også?

Her skal der tages et forbehold om selve ordet. Coulrofobi er nyt – det dukkede op i slutningen af 1900-tallet – og forleddet forklares ofte med et græsk ord for stylteganger.

Den forklaring er ikke solidt underbygget. Ordet er ikke dannet i den klassiske tradition, som de fleste andre fobinavne, og oprindelsen står i praksis åben. Det er værd at sige rent ud frem for at gentage en herkomst, der ikke kan efterprøves.

På dansk siger man klovnefobi eller bange for klovne, og det er de udtryk, der faktisk bruges.

Coulrofobi symptomer: Sådan mærkes den i kroppen

Symptomer på coulrofobi viser sig først ved selve ansigtet: det fastfrosne smil giver ingen af de signaler, kroppen normalt bruger til at vurdere en fremmed. Uden dem vælger systemet den forsigtige tolkning – at hensigten er ukendt og derfor mulig farlig – og tolkningen fører videre til, at cirkus, byfester og børnefødselsdage fravælges.

Smilet står stille. Uanset hvad der sker omkring det.

Man kan ikke se, hvem det er. Sminken fjerner alder, træthed, humør.

Uforudsigeligheden er en del af rollen. En klovn skal netop gøre noget uventet.

Cirkus og børnefødselsdage undgås. Steder, hvor du ikke selv bestemmer, om der dukker en op.

Hvorfor opstår coulrofobi?

Mennesker afgør på et splitsekund, om en anden er venligt eller fjendtligt stemt. Vurderingen bygger på ansigtet – de små ændringer omkring øjne og mund, som fortæller, hvad der er på vej.

Et malet klovneansigt fjerner al den information. Smilet er tegnet på og ændrer sig ikke, og øjenpartiet er dækket. Man står altså over for et menneske, hvis hensigt ikke kan aflæses, og så træder den forsigtige tolkning til.

Et neutralt ansigt kan skifte. Et malet smil kan ikke, og derfor fortæller det ingenting om, hvad der kommer.

Oveni ligger rollen. En klovn må komme tæt på uden at spørge, må røre ved folk, må afbryde og drille. Det er hele pointen med figuren – og det er samtidig en beskrivelse af nogen, der ikke følger de regler, du ellers kan regne med.

Til sidst kommer kulturen. Klovnen har været brugt som skikkelse i gys i årtier og fik en ny bølge med de klovneoptrin, der gik verden rundt for nogle år siden. Det skabte ikke reaktionen, men det gav den et sprog og gjorde den almindelig at nævne.

Ansigtet, der ikke kan aflæses

Er det dukker og figurer, se angst for dukker – det er den samme mekanik med et ansigt, der ikke kan aflæses.

Er det masker og forklædninger bredt, gælder samme forklaring. Og går uroen på mennesker, der kommer for tæt på, se berøringsangst og angst for mennesker.

Coulrofobi behandling: Sådan kan den behandles

At se nogen blive sminket hører til sent i behandling af coulrofobi, ikke tidligt – det kræver, at resten allerede er øvet, og der er intet fast facit for tempoet derhen. Går et møde med en klovn stadig hurtigt galt undervejs, er det den slags dag, øvelsen også regner med at møde.

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 sekunder ind. 6 sekunder ud.

Hvis der dukker en op
  • Se på hænder og krop frem for på ansigtet. Resten af personen kan sagtens aflæses.
  • Placer dig, så du har afstand og en fri side. Det er nærheden, rollen giver lov til, der er svær.
  • Sig fra højt, hvis den henvender sig. Det er tilladt, og de fleste optrædende retter sig efter det med det samme.
  • Bliv i rummet i to minutter mere, hvis du kan. Reaktionen topper tidligt.

Det, der flytter noget over tid

Doseringen ligger i sminken og i afstanden. Et foto af en klovn uden makeup. Et foto med. En video. En klovn på afstand til et arrangement. Og – for den, der vil hele vejen – at se nogen blive sminket.

Netop dét sidste er det trin, der virker bedst. At se et almindeligt ansigt blive til et klovneansigt giver hjernen den forbindelse, sminken ellers skjuler: Der er et menneske, og du har set, hvem det er.

Materiale fra gyserfilm hører ikke med til øvelsen. Det er en anden slags billede med en anden hensigt, og det trækker den forkerte vej.

Grinet er en del af problemet
  • Klovnefobi er blevet en vittighed, og det gør den svær at nævne uden at skulle forsvare den.
  • Mekanikken bag den er den samme som ved enhver anden fobi, hvor et ansigt ikke kan aflæses. Der er ikke noget komisk ved den indefra.

Cirkus, byfest og børnefødselsdag

Cirkus bliver fravalgt. Byfester og karnevaller likeså. Selv en børnefødselsdag kan blive svær, hvis der måske dukker underholdning op.

Nogle reagerer på selve ansigtet, der er malet væk. Andre kan ikke sige nej til den kontakt, rollen lægger op til. Det, der binder det sammen, er uforudsigeligheden – figuren skal netop gøre noget, ingen har regnet med.

Det rammer voksne lige så meget som børn. Hos børn er kortvarig uro ved klovne meget almindelig og går som regel over af sig selv.

Hver enkelt fobi er beskrevet for sig, med hvad den typisk udløser, og hvad der hjælper.

Ofte stillede spørgsmål om coulrofobi

Bagleddet er græsk phóbos (frygt). Forleddet forklares tit med et græsk ord for stylteganger, men den herkomst er ikke solidt underbygget – ordet er nyt og ikke dannet i den klassiske tradition.

Fordi et malet ansigt ikke kan aflæses. Smilet er tegnet på og ændrer sig ikke, og så mangler den information, vi normalt bruger til at afgøre, hvad et menneske vil.

Nej. De har givet reaktionen et sprog og gjort den almindelig at tale om, men mekanikken – et ansigt uden aflæselige signaler – er ældre end genren.

Nej. Det bygger på ansigtsaflæsning, som er noget af det mest grundlæggende, hjernen laver, og det rammer voksne lige så meget som børn.

At se nogen blive sminket. Det giver hjernen den forbindelse, sminken skjuler – at der er et menneske, og at du har set, hvem det er.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  2. Craske, M. G., Treanor, M., Conway, C. C., Zbozinek, T. & Vervliet, B.:Behaviour Research and Therapy, 58, 10–23, 2014
    Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
  3. de Lijster, J. M. et al.:The Canadian Journal of Psychiatry, 62, 237–246, 2017
    The Age of Onset of Anxiety Disorders.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming