Batmofobi: Angst for trapper, og hvorfor det er nedad det sker
Angst for trapper viser sig næsten altid på vej ned, ikke på vej op. Det er ikke et tilfælde – det er den ene retning, hvor øjnene og benene ikke er enige.
Hvad er batmofobi?
Batmofobi er angst for trapper og stejle skråninger. Den optræder både som frygt for at falde og som en uro, der melder sig ved selve synet af en stejl trappe.
Det er en fobi, mange ikke sætter navn på, fordi den er let at leve med i praksis. Man tager elevatoren, holder i gelænderet, går udenom. Først når mulighederne slipper op, bliver den synlig.
Hvad hedder angst for trapper også?
Det kliniske navn er batmofobi, af græsk bathmós, “trin” eller “trappetrin”, og phóbos, “frygt”. Stavemåden bathmofobi ses også.
Klimakofobi bruges tit i forlængelse af den og lægger vægten på selve det at bestige eller falde ned ad trappen, af græsk klîmax, “stige”.
På dansk siger man trappeskræk eller bare bange for trapper.
Batmofobi symptomer: Hvad du kan lægge mærke til
Symptomer på batmofobi melder sig først i benene, på vej ned og næsten aldrig på vej op. Synet leverer et billede af faldhøjde i stedet for et fast trin, og den tolkning gør benene stive, som om de ikke tror på underlaget. Derefter kommer undgåelsen: gelænderet, der knuges, elevatoren, der vælges i stedet.
Nedad er værst. Turen op er som regel til at klare.
Gelænderet bliver nødvendigt. Ikke som støtte, men som noget at holde fast i.
Åbne trin er værre end lukkede. At kunne se igennem trappen ændrer alt.
Benene føles usikre. Ikke svage, men som om de ikke helt tror på underlaget.
Hvorfor opstår batmofobi?
Retningen er hele forklaringen. På vej op ser man ind i trappen, og næste trin er lige foran øjnene. På vej ned ser man ud i rummet, og det, øjnene leverer, er faldhøjden frem for trinnet.
Balancen bruger synet mere, end de fleste er klar over. Når synet giver et billede af dybde i stedet for et fast punkt, bliver benene forsigtige – og forsigtige ben er faktisk mere ustabile end afslappede.
På vej op ser du trinnet. På vej ned ser du faldet. Det er den samme trappe og to forskellige opgaver.
Dertil kommer, at trapper ofte er stedet, hvor et fald faktisk er sket. En enkelt tur ned ad en trappe kan sætte reaktionen for resten af livet, og det gælder både for den, der faldt, og for den, der så det ske.
For ældre kommer der noget oveni: et fald har større konsekvenser, og det ved du godt. Så er uroen ikke en fobi, men en velbegrundet forsigtighed – og de to kan være svære at skelne, indtil forsigtigheden begynder at koste mere, end den giver.
Trappen er sjældent hele forklaringen
Er det højden bredt og ikke trappen, se højdeskræk. Er det svimmelheden, der bærer det, ligger svimmelhed tættere på.
Er det at falde generelt – også på flad vej – hører det tættere på angst for smerte og på frygten for konsekvenserne frem for på trappen selv.
Batmofobi behandling: Hvad der virker
Den samme trappe, gået flere gange i træk, gør mere for behandling af batmofobi end en ny trappe hver dag. Der er intet facit for, hvornår et trin er “øvet nok” – kun dosis og gentagelse. En tur ned, der går dårligere end sidst, gør ikke turen til nul igen; den er blot den ene tur, der krævede mere.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Se på trinnet to skridt foran dig, ikke ned mod bunden. Det giver synet et fast punkt igen.
- Hold i gelænderet, men lad hånden glide frem for at knuge. Grebet skal give information, ikke sikkerhed.
- Gå i samme tempo hele vejen. Det er tøvet mellem trinene, der gør balancen dårligere.
- Slip knæene. Stive ben står mindre sikkert end løse.
Det, der flytter noget over tid
Doseringen ligger i trappen selv, og der er heldigvis mange slags. En bred trappe med lukkede trin og gelænder på begge sider før en smal. Fire trin før en hel etage. Med nogen bagved før alene.
Det, der virker bedst, er at gå den samme trappe flere gange i træk frem for at tage en ny hver dag. Gentagelse på samme sted er det, der får benene til at holde op med at tøve.
Og som ved andre fobier: gå den igen, mens den gode tur stadig er den seneste.
- Den fjerner problemet i dag og fjerner samtidig den daglige øvelse, der ville have holdt reaktionen nede.
- Over tid bliver færre og færre trapper mulige, uden at der er truffet en beslutning om det.
Lejligheden på anden sal, der blev fravalgt
Hvornår bliver en trappe til et problem, der bestemmer, hvor du bor og hvem du besøger? Når en lejlighed på anden sal fravælges, et sted undgås, fordi trappen er åben, eller en tur aldrig bliver til noget.
Frygten for at falde driver nogle. Andre reagerer på selve det åbne rum under trinene, og en tredje gruppe bliver svimle midtvejs, dér hvor hverken op eller ned er hurtigt at nå.
Det rammer alle aldre, men det er forskelligt, hvad der driver det. Hos yngre er det oftest en oplevelse; hos ældre er det oftere konsekvensen af et fald, der vejer tungt.
Hver enkelt fobi er beskrevet for sig, med hvad den typisk udløser, og hvad der hjælper.
Ofte stillede spørgsmål om batmofobi
Ordet kommer af græsk bathmós (trin) og phóbos (frygt). På dansk hedder det trappeskræk eller angst for trapper.
Fordi synet på vej op giver dig næste trin, mens det på vej ned giver dig faldhøjden. Balancen bruger synet meget, og et billede af dybde er dårligere information end et fast punkt.
Nej. Højdeskræk gælder højden bredt, også hvor der ikke skal gås nogen steder. Batmofobi knytter sig til trappen og bevægelsen ned ad den.
Fordi du kan se igennem dem. Så leverer synet dybde hele vejen ned i stedet for et sammenhængende underlag at sætte foden på.
Se to trin frem frem for ned mod bunden, hold tempoet, og slip knæene. Og gå den samme trappe flere gange i træk i stedet for en ny hver dag.
Hvad er angst?
Trappen giver hjertebanken helt af sig selv, og det signal kan læses som noget andet.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- Fear and the defense cascade.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.