Barofobi: Angst for tyngdekraft, og hvad den som regel dækker over
Barofobi står på listerne som angst for tyngdekraft. I praksis dækker ordet to helt forskellige ting, og det er værd at finde ud af, hvilken det er.
Hvad er barofobi?
Barofobi beskrives som angst for tyngdekraft. Det er en usædvanlig formulering, for tyngdekraften er hverken noget, du kan møde eller undgå – den er der hele tiden.
Går du ordet efter, dækker det i praksis to ting, og de har ikke meget med hinanden at gøre:
Den ene er frygten for at falde – for at underlaget svigter, for at miste fodfæstet, for at noget tungt kommer ned over én. Det er langt den hyppigste udgave.
Den anden er ubehag ved tryk – trykket i ørerne ved højdeskift, tunge dyner, stramt tøj, en fornemmelse af vægt på brystet.
Hvad hedder barofobi også?
Ordet kommer af græsk báros, “vægt” eller “tyngde” – samme rod som i barometer – sammen med phóbos, “frygt”.
På dansk er der ikke et fast udtryk, og det siger noget om, hvor sjældent begrebet bruges. Folk beskriver det som angst for at falde eller som ubehag ved tryk, alt efter hvilken udgave det er.
Barofobi symptomer: Sådan mærkes angst for tyngdekraft
Symptomer på barofobi starter i en sans, de fleste ikke tænker over: kroppens egen fornemmelse af vægt og position. Bliver den usikker, tolkes det som et svigtende underlag, og tolkningen får benene til at gå tungere og stivere, som en slags forsikring. Fordi det abstrakte navn ikke peger på noget konkret, ender symptomerne ofte med at blive gemt under en anden fobis navn.
Underlaget tjekkes. Man mærker efter, om gulvet er fast, uden at have besluttet det.
Højdeskift mærkes tidligt. Elevatorer, flyvninger, en tur ned ad en bakke.
Tunge ting over hovedet fylder. Hylder, lamper, en overliggende etage.
Kroppen strammer nedad. Du går tungere, som om du holder fast med fødderne.
Hvorfor opstår barofobi?
Fornemmelsen af tyngde er ikke en enkelt sans. Den bygger på det, ørerne registrerer om hovedets stilling, og på det, muskler og led melder om kroppens vægt og position.
Er de meldinger uklare – efter en periode med svimmelhed, i en elevator, på et blødt underlag – bliver forholdet til tyngden pludselig noget, du mærker. Og noget, du mærker, er noget, opmærksomheden kan blive hængende ved.
Tyngdekraften kan ikke mødes og ikke undgås. Derfor er navnet altid en oversættelse af noget andet.
Det er derfor, den næsten aldrig står alene. Går du den efter, ligger der som regel en anden fobi bagved, og den er lettere at arbejde med end det abstrakte begreb.
Tyngden, faldet og trykket i brystet
Er det højder, se højdeskræk. Er det trapper og det at gå ned, se angst for trapper.
Er det svimmelhed og bevægelse, se angst for bevægelse. Er det trykken for brystet, se trykken for brystet. Og er det trykket i ørerne under en flyvning, se flyskræk.
Barofobi behandling: Det, der plejer at flytte noget
Man kan ikke øve sig på tyngdekraften selv, og derfor findes der ikke ét fast forløb for behandling af barofobi, før navnet er oversat til noget konkret – højden, underlaget, trykket. Det, der virker, er dosering og gentagelse af netop dét spor. Går en enkelt øvelse dårligt, er det den situation, der var svær den dag – ikke et bevis på, at intet virker.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Sæt fødderne fladt ned, og mærk vægten fordele sig. Konkret kontakt slår tjek.
- Slip knæene. Stive ben gør fornemmelsen af ustabilitet større.
- Se på noget fast i vandret linje frem for op eller ned.
- Træk vejret ud og lad skuldrene falde. Opspænding forstyrrer netop de meldinger, tyngdesansen bygger på.
Det, der flytter noget over tid
Første skridt er at afgøre, hvad det er. Er det faldet, arbejdes der med højde og underlag i trin. Er det trykket, arbejdes der med de situationer, hvor trykket opstår.
Begge dele lader sig dosere, og begge dele reagerer på gentagelse. Det abstrakte begreb gør det derimod ikke – du kan ikke øve dig på tyngdekraft.
Derfor er det her, mere end ved de fleste fobier, værd at bruge lidt tid på at oversætte navnet til noget, der kan mødes.
- Tyngdekraften kan hverken opsøges eller undgås, og derfor er der ingen eksponering at lave på den.
- Det, der kan øves, er de konkrete situationer bagved – højden, underlaget, trykket. Oversættelsen er selve arbejdet.
Retter frygten sig mod noget andet hos dig, kan du læse om de forskellige fobier.
Ofte stillede spørgsmål om barofobi
Ordet kommer af græsk báros (vægt, tyngde) og phóbos (frygt). Samme rod findes i barometer.
Ikke rigtigt som en selvstændig frygt. I praksis dækker ordet enten frygt for at falde eller ubehag ved tryk – og de to har ikke meget med hinanden at gøre.
Fordi fornemmelsen af tyngde bygger på meldinger fra ørerne og fra muskler og led. Er de uklare, bliver forholdet til tyngden noget, du mærker – og opmærksomheden kan blive hængende ved det.
Det gør du ikke direkte. Man oversætter det til de konkrete situationer bagved – højden, underlaget, trykket – og arbejder med dem.
Ofte, ja. En periode med svimmelhed gør tyngdesansen usikker, og så bliver den noget, du holder øje med.
Hvad er angst?
En kraft, der aldrig holder pause, kan blive et fast holdepunkt for uro.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- A cognitive approach to panic.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.