Athazagorafobi: Angst for at blive glemt, og et ord uden rod
Angst for at blive glemt har et problem, ingen anden fobi har: den kan ikke afkræftes. Du kan få at vide, at du ikke er glemt i dag – ikke at du aldrig bliver det.
Hvad er athazagorafobi?
Athazagorafobi bruges om frygten for at blive glemt, overset eller erstattet – og hos nogle også om frygten for selv at glemme.
Det er ikke en klinisk diagnose, og ordet bruges næsten udelukkende i almindelig tale. Det, det peger på, er til gengæld noget, rigtig mange kender: en uro, der melder sig, når der har været stille lidt for længe.
Hvad hedder athazagorafobi også?
Her er der grund til at være ærlig om ordet. De rødder, det tilskrives, lader sig ikke finde i de klassiske græske ordbøger, og ordet optræder først i nyere tid, primært på nettet.
Det er altså ikke dannet som de fleste andre fobinavne, og der findes ikke en pålidelig etymologi at gengive. Vi skriver det hellere, end vi gentager en herkomst, der ikke kan efterprøves.
På dansk er der ingen fast betegnelse. Folk siger angst for at blive glemt eller angst for at blive overset.
Athazagorafobi symptomer: Sådan viser angst for at blive glemt sig
Symptomer på athazagorafobi opstår, fordi stilhed er let at fylde ud med en betydning. To dage uden en besked bliver til et tegn, tegnet tolkes som bevis på at være glemt, og svaret bliver enten at gøre sig bemærket eller at trække sig helt.
Stilhed bliver til et svar. To dage uden en besked betyder noget.
Man tjekker efter tegn. Hvem skrev sidst, hvem svarede hurtigst, hvem nævnte én ikke.
Bekræftelse virker kort. En time, måske en aften.
Man gør sig bemærket. Eller trækker sig helt – begge dele er svar på det samme.
Hvorfor opstår athazagorafobi?
Mennesker holder øje med deres plads i en gruppe. Det er ikke forfængelighed, men noget nervesystemet gør automatisk, fordi tilhørsforhold engang afgjorde meget.
Problemet er, at det, der holdes øje med, ikke kan måles. Der findes ingen oplysning, der afgør, om nogen har glemt én – kun tegn, og tegn kan altid tolkes.
Du kan få bekræftet, at du ikke er glemt i dag. Det er ikke det, uroen spørger om.
Så begynder tolkningen. Et sent svar, en invitation der ikke kom, et navn der ikke blev nævnt. Ingen af delene betyder noget i sig selv, og alle sammen kan læses som noget.
Og hver gang du beder om bekræftelse, virker det i et par timer. Så er uroen tilbage, og næste gang kommer den lidt hurtigere – samme mønster som ved konstant bekræftelse.
For nogle kommer det af noget konkret: at være blevet forladt, at have været den, ingen ringede til, eller en periode hvor du faktisk blev overset. For andre er der ingen enkelt begivenhed.
At blive glemt og selv at glemme
Er det én bestemt person, du frygter at miste, se separationsangst i parforhold og angst for at være alene.
Er det at blive vurderet af andre, ligger social angst tættere på. Og fylder bekymringerne bredt og skifter emne, se angst for alt.
Er det frygten for selv at glemme og for at miste hukommelsen, se glemsomhed – det er en anden sag med en anden forklaring.
Athazagorafobi behandling: Hvad der virker
En bekræftelse, der beroliger i dag, besvarer ikke i morgen, og derfor findes der ingen fast behandling af athazagorafobi, der lukker spørgsmålet en gang for alle. Fremskridt kommer af at dosere bekræftelsen ned og gentage stilheden, til den holder op med at blive læst som et svar. Flere tjek i én uge end i den forrige er ikke ensbetydende med, at stilheden aldrig blev lettere at bære.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Læg mærke til, at du er ved at tolke. Et sent svar er en oplysning om travlhed, ikke om dig.
- Vent med at skrive for at tjekke. Skriv, når du har noget at sige.
- Gør noget, der ikke kræver nogen. Aktivering falder gennem handling, ikke gennem svar.
- Træk vejret ud og lad skuldrene falde, mens du lader beskeden være uskrevet.
Det, der flytter noget over tid
Det, der virker, er at skære i bekræftelsen frem for at få mere af den. Ikke fordi kontakt er forkert, men fordi kontakt, der bliver hentet for at få ro, lærer systemet, at roen skulle hentes.
I praksis: vent lidt længere, før du tjekker. Lad en samtale slutte uden at sikre dig, at den var god. Lad en stilhed stå og se, hvad der sker.
Og så er der den anden retning, som ofte overses. At tage initiativ af lyst frem for af uro giver den samme kontakt uden at bekræfte mønstret. Forskellen ligger i, hvad der driver handlingen, ikke i handlingen.
- Der findes ingen oplysning, der afgør, om nogen har glemt dig. Kun tegn – og tegn kan læses begge veje.
- Derfor er det ikke mere information, der mangler. Det er vanen med at lede efter den.
At trække sig først for ikke at blive glemt
En besked sendes, bare for at måle, om der stadig svares tilbage. En tavshed bliver for tung at holde ud. Nogle trækker sig selv først, for ikke at være dem, det sker for. Frygten for at blive glemt sætter sig i relationerne på den måde.
Bag det kan ligge frygten for at blive erstattet af en anden, eller for slet ikke at betyde noget. For en del handler det dybest set om at forsvinde langsomt, uden at nogen lægger mærke til det.
Det er værd at vide, at det ikke siger noget om, hvor mange du har omkring dig. Mange, der oplever det, har rigeligt med mennesker i deres liv.
Den her er én af mange. Oversigten over fobier samler dem, der er beskrevet hver for sig.
Ofte stillede spørgsmål om athazagorafobi
Det bruges om frygten for at blive glemt eller overset. Ordets ophav er usikkert – de rødder, det tilskrives, findes ikke i de klassiske græske ordbøger.
Nej. Det er et nyere ord fra almindelig tale, ikke en klinisk kategori. Det, det beskriver, er til gengæld velkendt.
Fordi svaret gælder i dag, mens uroen handler om fremtiden. Der findes ingen oplysning, der kan lukke spørgsmålet.
Det siger intet om, hvor mange du har omkring dig. Mange, der oplever det, har rigeligt med relationer – det er tolkningen af stilhed, der er mønstret.
Skære i den bekræftelse, der hentes for at få ro, og i stedet tage initiativ af lyst. Forskellen ligger i, hvad der driver handlingen – ikke i handlingen selv.
Hvad er angst?
At blive glemt er ingen fysisk fare, og kroppen svarer alligevel fysisk.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- Morbid preoccupations, health anxiety and reassurance: a cognitive-behavioural approach to hypochondriasis.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.