Amaxofobi: Angst for at køre bil, og hvorfor motorvejen er værst
Melder angst for at køre bil sig, længe før nøglen er i tændingen? For de fleste hænger uroen sammen med ét bestemt træk ved situationen: at du ikke bare kan holde ind.
Hvad er amaxofobi?
Amaxofobi er angst for at køre bil. Den kan gælde det at være fører, det at være passager, eller begge dele – og den rammer lige så ofte rutinerede bilister som nye.
Det er sjældent kørslen som færdighed, der er problemet. Mange med køreangst kører fint. Uroen knytter sig til bestemte strækninger, og de har som regel ét til fælles: Du kan ikke standse.
Hvad hedder angst for at køre bil også?
Det kliniske navn er amaxofobi, af græsk hámaxa, “vogn”, og phóbos, “frygt”. Den etymologisk mest korrekte form er hamaxofobi, men amaxofobi er den udbredte.
På dansk siger de fleste køreangst eller bare angst for at køre bil.
Amaxofobi symptomer: Sådan mærkes den i kroppen
Symptomer på amaxofobi drejer sig om antallet af udveje, ikke om selve kørslen. Kroppen strammer ved tilkørslen, tanken regner straks ud, hvor næste frakørsel er, og ruten lægges om, så småvejene vælges frem for motorvejen.
Motorvej og bro er værst. Ikke fordi de er sværere at køre på, men fordi der ikke er nogen frakørsel lige om lidt.
Ruten planlægges efter udveje. Omveje ad småveje, selvom de tager længere tid.
Kroppen strammer ved tilkørslen. Skuldre, greb om rattet, en vejrtrækning der bliver højere.
Køer og tunneler skiller sig ud. Alt hvor du holder stille og ikke kan komme væk.
Hvorfor opstår amaxofobi?
For mange er der en konkret start: et uheld, en nærved-hændelse, eller et panikanfald, der tilfældigvis kom, mens du kørte. Derefter knytter systemet reaktionen til situationen, ikke til hændelsen.
Det er dét, der forklarer motorvejen. Nervesystemet reagerer kraftigst, hvor handlemulighederne er færrest, og en motorvej fjerner den mest basale af dem: at stoppe og stå ud.
Frygten handler sjældent om at køre galt. Den handler om at få det skidt et sted, hvor du ikke kan holde ind.
Derfor bliver det hurtigt en frygt for reaktionen selv frem for for trafikken. Omveje og aflysninger giver ro med det samme og gør næste tur sværere – samme mønster som anden undgåelsesadfærd.
Fanget, broer og erindringen om et uheld
Er det følelsen af at være fanget, der bærer det, ligger det tæt på angst for lukkede rum. Er det broerne specifikt, se broskræk.
Kom det efter et uheld, og fylder erindringen om selve hændelsen, er det noget andet end en fobi. Se PTSD efter en trafikulykke.
Amaxofobi behandling: Sådan kan den behandles
Hvor svær en strækning er ved behandling af amaxofobi, afgøres af antallet af udveje undervejs – ikke af en fast plan. Det, der rykker noget, er at køre igen, mens den seneste gode tur stadig er frisk, i doser du selv sætter. En tur, der går dårligere end ventet, betyder ikke, at de foregående ture var forgæves.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 8 sekunder ud.
- Løsn grebet om rattet bevidst – hænderne strammer, længe før du opdager det.
- Hold blikket langt fremme frem for på bilen lige foran.
- Forlæng udåndingen, og hold rytmen til næste frakørsel.
- Kør i højre bane. Færre valg gør situationen lettere at bære.
Det, der flytter noget over tid
Køreangst lader sig dosere præcist, og det er en fordel: kendt rute før ukendt, dagslys før mørke, passager i sædet ved siden af før alene, én frakørsel før fem.
Det afgørende er at køre igen, mens den gode tur stadig er frisk. Går der uger, når forestillingen at vokse igen uden at blive korrigeret af noget virkeligt.
- Småvejene giver ro på dagen og gør motorvejen mere uoverskuelig hver gang.
- Radiusen skrumper langsomt: først motorvejen, så broen, så de længere ture – uden at du beslutter det.
Bilen, der bliver stående i indkørslen
Bilen står stille i indkørslen. Besøg, der kunne have været et kvarters kørsel væk, bliver aldrig til noget. Job uden for cykelafstand fravælges på forhånd. Køreangsten bestemmer for længst, hvor du overhovedet tager hen.
Frygten for slet ikke at kunne komme ud af situationen ligger bag noget af det. Andet handler om at miste kontrollen fuldstændig, særligt som passager, hvor en anden bestemmer fart og afstand. Sommetider er det ganske enkelt tanken om, hvad de andre i bilen vil tænke, hvis det bliver synligt.
Det rammer også dem, der har kørt i tyve år. At du burde kunne, gør det ikke lettere at tage fat om.
Hver enkelt fobi er beskrevet for sig, med hvad den typisk udløser, og hvad der hjælper.
Ofte stillede spørgsmål om amaxofobi
Det hedder amaxofobi, af græsk hámaxa (vogn) og phóbos (frygt). På dansk siger de fleste køreangst.
Fordi du ikke kan holde ind. Beredskabet reagerer på antallet af handlemuligheder, ikke på hvor krævende kørslen er.
Ja. Den opstår ofte efter et uheld, en nærved-hændelse eller et panikanfald under kørsel – og har intet med rutine at gøre.
Del turen op: kendt rute før ukendt, passager ved siden af før alene, én frakørsel før flere. Og kør igen, mens den seneste gode tur stadig er frisk.
For nogle, for andre er det værre. Forskellen siger noget om, hvorvidt det er kontrollen eller selve situationen, der udløser uroen.
Hvad er angst?
Bilen bliver valgt fra lidt efter lidt, og listen over ture, der ikke bliver til noget, vokser.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- A cognitive approach to panic.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.