Hvad er ablutofobi?

Ablutofobi er frygt for at bade, gå i brusebad eller vaske sig. Den er sjælden, og den bliver ofte forvekslet med noget andet.

Lad os derfor sætte grænsen først, for den er den vigtigste oplysning her. At synes, det er besværligt at komme i bad, er almindeligt. At du springer det over i en travl uge, er også almindeligt. Det er ikke en fobi.

Det bliver det, når selve situationen udløser en kropslig reaktion – når hjertet banker på vej ind i rummet, og når du står ved hanen og ikke kan få dig selv til at åbne den.

Hvad hedder ablutofobi også?

Ordet skiller sig ud sprogligt. Første del er latin: abluere, “at vaske af”, hvorfra ablutio, “afvaskning”. Bagpå står det græske phóbos, “frygt” – så navnet er sat sammen af to sprog.

På dansk er der ikke et fast ord. Folk siger angst for at gå i bad eller angst for at vaske sig.

Ablutofobi symptomer: Sådan viser frygten sig

Symptomer på ablutofobi hænger sammen med, hvor meget der falder væk på én gang i netop det rum. Uroen sætter ind, længe før hanen åbnes, og bliver hurtigt til en bestemt forklaring – vandet, ensomheden, det at være uden tøj. Derfra er det kort til badet, der skæres ned til det strengt nødvendige.

Optakten er lang. Du går forbi døren flere gange, før du går ind.

Badet bliver kort. Så kort som overhovedet muligt, og aldrig længere end nødvendigt.

Lyden fylder. Rindende vand overdøver alt andet i huset.

Bagefter kommer lettelsen. Ude af proportion med, hvad der lige er sket.

Hvorfor opstår ablutofobi?

Badeværelset er et af de få steder, hvor flere ting falder væk på én gang. Du er alene, du er uden tøj, du kan ikke høre, hvad der sker i resten af boligen, og du kan ikke gå nogen steder med det samme.

Hver enkelt af de fire ting er noget, nervesystemet normalt bruger til at holde sig orienteret. Falder de væk samtidig, er der ikke meget tilbage at læne sig op ad.

Alene, uden tøj, uden at kunne høre huset og uden at kunne gå. Fire ting forsvinder på én gang, og det gør de ikke andre steder.

Dertil kommer vandet selv. For nogle er det ansigtet og luften, der er kernen – der ligner det angst for vand mere end noget andet.

For andre er der en oplevelse i baggrunden. Badeværelset er et sårbart sted, og har noget ubehageligt fundet sted der, knytter reaktionen sig til rummet frem for til handlingen.

Hos børn ses en mildere udgave ofte omkring hårvask og vand i ansigtet. Den går som regel over.

Er det vandet, rummet eller noget helt tredje?

Er det vandet, se angst for vand. Er det det lukkede rum, se angst for lukkede rum.

Kommer modviljen sammen med, at det meste er blevet svært at komme i gang med, ligger det tættere på manglende glæde og initiativ end på en fobi. Det er en vigtig skelnen, fordi det, der hjælper, er noget andet.

Og handler det om at være alene og ikke kunne høre noget, se angst for at være alene.

Ablutofobi behandling: Hvad der hjælper

Hvor behandling af ablutofobi skal begynde, afhænger af, om det er vandet, ensomheden eller det at være uden tøj, der vejer tungest – der findes ikke én rækkefølge, der passer alle. Fremgang kommer af at dosere skridtene og gentage dem, ikke af én bestemt teknik. Går badet skævt en enkelt gang, er det ikke ensbetydende med, at ugerne forinden er spildt.

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 ind · 4 hold · 4 ud · 4 hold

Ved døren til badeværelset
  • Lad døren stå på klem. Lyden fra resten af boligen fjerner en af de fire ting, der falder væk.
  • Sæt musik eller radio på, så rummet ikke er lydtomt.
  • Aftal med dig selv, hvor længe det varer, før du går ind. To minutter tæller.
  • Begynd med hænder og arme frem for med hovedet. Ansigtet er for de fleste det sværeste.

Det, der flytter noget over tid

Doseringen er den samme som ved andre fobier, bare med rummet delt op: at gå ind uden at bade, at stå ved bruseren uden at tænde, at tænde uden at gå ind under.

Rækkefølgen skal følge det, der er svært. For nogle er det vandet på ansigtet, for andre er det at være alene i rummet, og for andre igen er det at være uden tøj. De tre kræver hver sin rækkefølge, og det er derfor, det er værd at afgøre først, hvilken det er.

Og så er der lyden. At fjerne lydtomheden er det enkeltgreb, flest har glæde af – det gør rummet mindre afskåret fra resten af boligen.

Ikke alt, der ligner det her, er en fobi
  • Er badet blevet svært samtidig med, at næsten alt andet også er det, er det sjældent en fobi. Så er badet et symptom blandt flere.
  • Prøven er, om reaktionen er knyttet til netop den situation, eller om den følger med overalt.

Misforstået som ligegyldighed med hygiejnen

En hverdag lagt om. En tavshed om det, over for alle. En skam, der gør det umuligt at nævne for nogen. Sådan ser det ud, når det er gået for vidt.

Det, der ligger bag, varierer: vandet i sig selv, det at være uden tøj og uden mulighed for at komme væk, eller selve rummet og noget, der er sket der.

Skammen er en stor del af belastningen ved netop denne fobi, netop fordi omverdenen læser det som noget helt andet, end det er. Det er værd at sige klart: Det handler ikke om at være ligeglad med hygiejne.

Frygten kan sætte sig på næsten hvad som helst. Se de andre fobier – fra de almindelige til de sjældne.

Ofte stillede spørgsmål om ablutofobi

Navnet er sat sammen af to sprog: latin abluere (at vaske af) og græsk phóbos (frygt). Det bruges om frygt for at bade eller vaske sig.

Når selve situationen udløser en kropslig reaktion – hjertebanken på vej ind i rummet, og en hånd på hanen der ikke kan åbne den. At synes, det er besværligt, er ikke det samme.

Fordi fire ting falder væk på én gang: Du er alene, uden tøj, uden at kunne høre resten af boligen, og uden at kunne gå med det samme.

Så er badet sjældent en fobi, men et symptom blandt flere. Prøven er, om reaktionen er knyttet til netop den situation, eller om den følger med overalt.

Med lyden. At lade døren stå på klem og have musik eller radio kørende fjerner en af de fire ting, der ellers falder væk på én gang.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  2. Craske, M. G., Treanor, M., Conway, C. C., Zbozinek, T. & Vervliet, B.:Behaviour Research and Therapy, 58, 10–23, 2014
    Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
  3. Clark, D. M.:Behaviour Research and Therapy, 24, 461–470, 1986
    A cognitive approach to panic.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming